"Gentoftes unge ligner en flok kloner"

Som ung i Gentofte skal maden være sund, formen i top, karaktererne tocifrede. Mens både venner og udseendet også skal plejes.

Den for nyligt udkomne ungeundersøgelse foretaget af Center for Ungdomsforskning, bestilt af Gentofte Kommune, viser et ungdomsliv, hvor de unge både skal stråle på papiret og i skolegården.

Det billede kan 20-årige Caroline Legind-Hansen Taarup, 3.g-elev på Aurehøj Gymnasium, godt genkende både i sine gymnasiefæller og hos sig selv.

"I 1.g var jeg travlt optaget af både at forholde mig til et nyt sted og at finde ud af, hvem jeg selv var. I 2.g var presset klart værre med nye fag, flere timer og afleveringer, som var blevet sværere på grund af højere krav. Jeg blev enormt stresset og presset, hvilket betød, at jeg blev nødt til at prioritere fra og måtte, synes jeg selv, gå glip af en masse", siger Caroline. Det var bl.a. sporten cheerleading, der måtte vige for presset.

"Jeg havde sjældent en følelse af overskud, og når jeg havde fri, havde jeg allermest brug for en lur. Det var følelsen af et pres, som aldrig sluttede. Jeg ville helst ikke aflevere noget, som jeg ikke var tilfreds med, men når der ikke er overskud, kan man ikke levere sit bedste. Så må man acceptere at få en dårlig karakter. Hvis det sker for ofte, har man ikke længere lyst til at forsøge, og så mister man glæden ved at yde. Det er nemt at ramme bunden i forhold til skole, hvis man kommer bagud med afleveringer. Det bliver en ond spiral, hvor man aldrig får slappet af og kommer i overskud", siger hun.

Ingen ekstra chancer

Til sommer bliver studenterhuen placeret på Caroline Legind-Hansen Taarups hoved.
"Her i 3.g får jeg ikke en ekstra chance, hvis jeg fejler. Det lægger også et pres", siger hun.

Caroline forsøger ikke at lade sig påvirke for meget af karakterer.

"Jeg tager det måske lidt mere, som det kommer. I klassen var der især i 1.g en form for hierarki, hvor man nok ubevidst sammenlignede sig med hinanden. Det er uundgåeligt, at konkurrencesamfundet præger klasserne. Det er ærgerligt, at vi ikke hjælper og styrker hinanden mere, vi har jo alle forskellige kompetencer", siger hun.

Den øgede individualisering, konkurrencestaten og en præstationskultur præger i høj grad de unges identitetsdannelse, mener Caroline.

"Unge vil gerne have, at omverden får indtryk af, at de har styr på det hele. Men kravene er høje og svære for mange unge at leve op til. Og desværre er der mange, som frygter, at de falder fra, hvis de laver den mindste fejl".

I ungeundersøgelsen har 94 procent valgt den gymnasiale vej, hvoraf 65 procent regner med at tage en videregående uddannelse.

"I en kommune med fire gymnasier og HF er jeg ikke overrasket. Udvalget inden for kommunegrænsen sender et signal om, hvilken vej vi skal vælge. Nogle ville passe meget bedre ind på andre uddannelsestyper. Men når det ligger uden for kommunen, bliver det pludselig et meget drastisk valg, hvor også ønsket om at bevare de sociale relationer kommer til at præge valget. Kommunen burde støtte de unge i at vælge mere bredt", lyder rådet fra Caroline.

Gentofte-kloner

19-årige Jesper Kristiansen sidder med en kop sort kaffe og kigger ud over det blå hav. I en stor del af sit liv har han på grund af sin ADHD-diagnose gået på specialskole.

I dag går han på Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), hvor drømmen er at få en læreplads hos en snedker.

Dermed er han blandt de seks procent, som ikke går på en gymnasial uddannelse. Ung og ung imellem er det første spørgsmål ofte, hvor man går henne.

"Når jeg svarer STU, kan jeg godt frygte, hvad de tænker om en. At jeg er unormal. Men jeg kan ikke lave om på det, og så må man i stedet lære at leve med det. Jeg er glad for, at jeg står ved det. Det er værre for dem, som skjuler deres vanskeligheder og ikke tør sige det højt af frygt for at blive holdt uden for. Sociale relationer betyder meget for unge. Vi er jo i bund og grund flokdyr, der gerne vil gå sammen i større grupper, hvor vi ligner hinanden. Gentoftes unge ligner jo næsten en flok kloner med slikket hår og sort tøj", siger han og griner.

Det er især de sociale relationer, som er med til at skabe de unges vej i livet, mener Jesper.

"Det må være et himmelsk liv at turde at være anderledes. Men det er svært, for hvad vil ens venner sige? Jeg har selv gået på mange specialskoler, og det er svært at skille sig ud. Man vil jo gerne passe ind og give et godt indtryk. F.eks. da jeg flyttede hertil fra Taastrup med min mor for 10 år siden, begyndte jeg at tænke over mit tøj og tage voks i håret, så jeg ikke lignede en, som var trådt ud af en idrætshal", siger han.

Hvordan kan de unge hjælpes?

"Du kan ikke ændre, hvordan et ungt menneske er. Man vil altid gerne være ligesom den seje dreng eller ligne de andre. Det er den unges valg, og når først de har besluttet sig for, hvem eller hvad der er sejt, så er det svært at ændre dem. Som forældre eller vejleder kan du give dem råd og fortælle, at de ikke behøver det. Men det er svært at snakke med sine forældre om det. De er jo lidt gammeldags, når de siger 'bare være dig selv'. Det har de unge svært ved at tage til sig og har brug for nogle mere konkrete råd om, hvordan de finder deres egen vej. De fleste unge vælger bare ofte det sociale liv frem for uddannelse", siger Jesper.

The Good Life

Sammen med Caroline Legind-Hansen Taarup er Jesper Kristiansen blandt de ti unge, som er medlem af Opgaveudvalget, der er med til at forme en kommende ungepolitik i Gentofte Kommune.

Her har de blandt andet drøftet, hvor de unges høje forventninger stammer fra.

"De fleste unge prøver måske at ligne deres forældre og vil have samme høje stillinger, store huse og dyre biler", siger Jesper Kristiansen.

At succesraten har vokset sig høj som en ubevidst norm, der omkranser det velstillede Gentofte, overrasker ikke Caroline Legind-Hansen Taarup.

"Unge måler sig meget med deres omgivelser og opvækst. Desværre glemmer de at lytte til sig selv, fordi de tror, at de har et fuldendt billede af, hvad man skal gå efter. Men hvordan kan vi sikre, at de unge selv finder frem til det gode liv? Måske skulle man allerede starte i folkeskolen med at bryde forestillingen om, at det gode liv ikke nødvendigvis er at tjene mange penge og have en dyr bil", siger hun, som også frygter, at de unge i jagten på det gyldne snit mister den almene dannelse og det menneskelige aspekt i livet.

Og så er der en anden risiko.

"Når barren er sat så højt, er det nemt at falde virkelig dybt, når man træder ved siden af", siger hun.

Større åbenhed

Caroline Legind-Hansen har et ønske om en større åbenhed omkring presset.
"I udvalget har vi talt om, at social ensomhed er en normal følelse. Præstationspresset kan isolere, hvis man ikke taler om det. Det er tragisk, hvis man ikke føler sig tryg nok til at dele det. Vi skal alle blive bedre til at åbne os mere op. Både over for hinanden og for lærerne. Desværre er karakterræset gået udover forholdet til lærerne, fordi eleverne ikke vil indrømme, hvis de har det svært af frygt for, at det påvirker deres karakter", siger hun.

Både Jesper Kristiansen og Caroline Legind-Hansen Taarup er enige i, at blandede fællesskaber på tværs af bydele og uddannelser vil give et mere nuanceret billede af, hvad det vil sige at være ung i Gentofte Kommune.

Måske gennem fællestimer på tværs, lyder forslaget fra Caroline.

"Det vil være sundt at opleve en anden virkelighed end sin egen".