Fortsæt til indhold

Lær at skaffe penge via fundraising

Ildsjæle fra foreninger, haller, kulturhuse kan få nogle fif til at skaffe midler

Samfund
Arkiv

Norddjurs Kommune inviterer foreninger, haller og forsamlingshuse til to kursusaftener, hvor man kan få redskaber til at skaffe eksterne midler til aktiviteter og projekter. Det er mandag 18. april klokken 17 – 20.30 i Ørum Aktiv Center og mandag 2. maj 17 – 20.30 i Auning Idræts- og Kulturcenter. Der er tilmelding senest 12. april og gratis at deltage. Hver forening kan tilmelde op til tre personer. Rasmus Munch fra Fundraiseren.dk vil guide deltagerne gennem kurset.

Første kursusaften giver en generel introduktion til fundraising: Hvad er et støtteværdigt projekt, og hvad er en god ansøgning? Deltagerne får redskaber til ansøgningsteknik og lærer at finde relevante støtteordninger til et konkret projekt.

Anden kursusaften giver deltagerne information om lobbyarbejde og om, hvad fondene giver penge til.
Efter kurset vil deltagerne få mulighed for gratis kvalitetssikring af projektansøgninger, inden de sendes til de udvalgte fonde.