Fortsæt til indhold

“Vi vil kæmpe for det her”

Et nyt udendørs, offentlig aktivitetsområde ved idrætscentret på tegnebrættet

Samfund
Anette Bonde

Visionerne for et nyt aktivitetsområde ved Auning Idræts-og Kulturcenter (AIK) er nået så langt, så de også er kommet på papir. Med centerleder Henrik Johansen i spidsen og opbakning fra aktive mennesker fra idrætscentret, foreningslivet omkring centret, skolebestyrelsen for Auning Skole, SFO, Juniorklubben og den nye børnehave Mælkevejen er planerne for “Auning Multipark Projekt” blevet omsat i et projektforslag, og der arbejdes nu målrettet på at få financieringen på plads.

Læs også: Auning: Sdr. Fælledvej testes som lukket vej

“Vil løfte hele byen”

“Det at få lukket vejen ud for AIK vil løfte meget. Det vil både øge trafiksikkerheden, samtidig med at der bliver et offentligt og gratis aktivitetsområde for alle - inklusiv dem, der måske ikke ellers går til idræt. Det vil også gøre AIK mere attraktivt, ja det vil løfte hele byen. Vi vil kæmpe for det her,” lyder det fra Henrik Johansen.
Projektforslaget indeholder beskrivelser og tegninger af blandt andet skaterbane, parkourmiljø, legeplads, crossfit og udendørs fitness.

Læs også: Sdr. Fælledvej i Auning: "Et virkelig lækkert aktivitetsområde"