Fortsæt til indhold

Åbningsfest med neglebar, barbering og bobler

Fredag og lørdag markerer Salling åbningen af nye dame- og herreafdelinger med masser af gratis oplevelser

Samfund
Arkiv

Salling inviterer til Grand Opening af stormagasinets nye dame- og herreafdeling 11. og 12. marts.
I stormagasinets nyåbnede neglebar serveres der bobler og gratis behandlinger.
Herrerne kan få en gratis oldschool barbering evt. tilsat en kold specialøl og en skopudsning.
Derudover kan man møde Uffe Buchard og Lotte Freddie og få modetips og hjælp til personlig styling fra bl.a. Benedikte Utzon.
De seneste måneder har håndværkere været travlt beskæftiget i Salling i arbejdet henimod at skabe hvad stormagasinet selv kalder 'et oplevelseshus for alle sanser'.
Resultatet er hundredevis af ekstra kvadratmeter til 30 nye brands og 20 nye shops inden for både accessories, mode for kvinder og mode for mænd.
Det er brands som Michael Kors, Kenzo og Karl Lagerfeld.
Åbningen sker fredag 11.marts til lørdag 12. marts, hvor jazzmusikere og dj's vil fylde stormagasinet med musik.
På udvalgte tidspunkter gennem weekenden er der også smagsprøver på Starbucks-kaffe.
"Vi har længe glædet os til at invitere til åbningsfest. Hele øvelsen med ombygningen er, at vi gerne vil folde Salling ud som et oplevelseshus med mange små oaser af hverdagsluksus og forkælelse. Vi glæder os til at tage imod kunderne og få deres respons," siger direktør Marianne Bedsted i en pressemeddelelse.

Weekenden byder desuden på masser af smagsprøver på alt fra grøntsags-juice til bobler og eksklusiv chokolade samt konkurrencer med præmier som billetter til Coldplay-koncert og gavekort til weekendophold.
Find det detaljerede program på Sallings hjemmeside: http://www.salling.dk/

/LNB