Tirsdags-træf på Kalø

“Hov, for satan”, “Ups” og “Nå” kommer i en lind strøm, og på klingende nordjysk, ud af munden på Nikolaj Sander. Vi står i hans interimistiske værksted på Djursland, hvor han er ved at samle sin veteranmotorcykel.
Det er en sovjetisk Ural Dnepr fra 1971. Et design russerne tyvstjal fra den tyske BMW.
Han har indvilget i at tage Lokalavisens udsendte med til Kalø Slotsruin, hvor de motorglade samles hver tirsdag aften til et uforpligtende træf.
Nikolaj Sander har netop haft hele motorcyklen skilt ad og samlet igen, og nu mangler der bare lige at blive ført ny strøm, forsikrer han mig.
“Vi kunne selvfølgelig også have taget min anden motorcykel, den er køreklar,” siger han og uddyber:
“Ja, den findes med en motor i to versioner, og jeg har ikke lyst til at vælge, så jeg har en af hver.”
Med en fingerfærdighed, der imponerer avisens udsendte, som i øvrigt er langt fra praktisk anlagt, fører han ledninger og justerer skruer i ét væk.
Ja, selv journalistens fine tastaturfingre bliver beskidte i forsøget på at hjælpe lidt til.
Skyggerne er på det tidspunkt ved at blive lidt lange, og journalisten bliver ængstelig over, om træffet nu snart slutter.
Nikolaj Sander har tilsyneladende aflæst journalistens utålmodige kropssprog.
“Du må hellere køre derned, så du ikke misser de andre. Så kommer jeg om lidt, når jeg lige fået den sat sammen,” siger han glad og kigger på maskinen, som ikke ligefrem ligner noget, der bliver køreklar i dag.

Uforpligtende bildyrkelse

Nikolaj Sanders råd var måske meget godt, for der kører den ene specielle bil efter den anden på vejen. I den forkerte retning, vel at mærke.
Heldigvis holder der en flok standhaftige bilister og motorcyklister, som har trodset forårskulden og beundrer hinandens øjestene.
Der står en flok midaldrende herrer og gør, hvad den slags nu gør - står med hænderne i lommerne, peger med fødderne, sludrer og småklukker. Kort sagt: De mandehygger.
De er glade for, at sæsonen er gået i gang.
Erik Ammitzbøll viser stolt sin Mercedes 220 S fra 1963 frem.
“Den har tilhørt Dario Campeotto og Ghita Nørby,” fortæller han.
Erik var med til at starte traditionen på Kalø tilbage i 2004.
“Det var noget bøvl at skulle holde øje med datoer og tilmeldingsfrister og sådan. Så var vi et par stykker, som aftalte at mødes her hver tirsdag, når vi kunne. Ligeså stille voksede det sig stort, og nu kommer der hundredevis af mennesker. Det er rart, at man kan mødes mere uforpligtende,” fortæller Erik Ammitzbøll.
I højsæsonen er der omkring 400 veteran- og specialbiler.
Og et tilsvarende antal motorcykler på den anden side af vejen.
På plænen, et par biler fra den aristokratiske Mercedes, står en Reliant Robin - den engelske, trehjulede plastikbil, som bliver voksenmobbet i tv-programmer som Top Gear og Mr. Bean.
Den sjældne, og farlige, bil tilhører Jan Milwertz, som er ved Kalø hver tirsdag.
“Det er fint at få luftet bilen lidt og få sludret lidt med de andre,” fortæller han og forklarer, at tricket til ikke at vælte i svingene, er farten.
Den skal være lav.

Som tusinde tordenguder

Efter lidt tid ringer Nikolai Sander. Motorcyklen driller, og 'benzinen pisser ud'.
Den kan dog 'godt køre lidt', og nysgerrigheden er tilpas vakt, så kursen sættes mod det improviserede værksted.
Her står den glade motorcykelejer, som med et lille træd på kickstarteren får gang i bæstet.
Diskretion har tilsyneladende ikke været en æressag for maskinens kommunistiske ophavsmænd, sikkert heller ikke de nazistiske opfindere, for motorcyklen giver et sønderlemmende brøl og sender stikflammer ud af udstødningen.
“Ja ja, den virker fint,” siger ejermanden begejstret og kører maskinen ud på en våd, mudret og engang pæn græsplæne, til stor fornøjelse for journalist og ejermand, så der kan tages et godt billede.
Man siger, at ting bare er ting, men 'man' har vist aldrig haft sig et veterankøretøj, for Kalø om tirsdagen er én lang kærlighedsaffære menneske og maskine imellem.
Journalisten drog da også mod Aarhus med en udefinerbar trang til krom, benzin og hverdagshistorie.
Og måske lidt tinnitus.