Fortsæt til indhold

Fortsat vækst hos VK Stillads

VK Stillads i Haslev på Midtsjælland fortsætter den flotte vækst, og opererer efter samme opskrift som tidligere - høj kundetilfredshed.

Samfund
Af Søren Lindquist

VÆKST Hos VK Stillads glæder man sig over fortsat at kunne præstere vækst i virksomheden, der opererer på hele Sjælland og Lolland Falster.
Som det altid har været, er det fortsat fokus på kunderne og deres ønsker, der ifølge Jan Hyldgaard, medlem af bestyrelsen, er opskriften på virksomhedens succes.

Drevet af høj kundetilfredshed

- Vi har altid været drevet af, at kunderne skal være 100% tilfredse med det vi leverer.
Derfor gør vi rigtig meget ud af at afstemme forventninger på forhånd, for at være helt sikre på at nå i mål fuldstændig som kunderne ønsker det.
For vi vil hellere ses som en god sparringspartner, end "blot" en leverandør, der bestilles til en opgave, siger han. VK Stillads har en størrelse med sine 8 ansatte der gør, at det ikke er de helt store opgaver man går efter i hverdagen.
- Med fokus på kundetilfredshed og med den størrelse vi har, går vi ikke efter at udføre en opgave hurtigst muligt - men bedst muligt. Og det harmonerer rigtig godt med, at vi har nogle fantastisk dygtige og stabile medarbejdere.
Ja, faktisk er det en forudsætning for at kunne levere som vi gør - ikke mindst når der er tale om de lidt specielle, eller "skæve" opgaver, der kræver noget særligt eller en fleksibel tilgang til opgavens udførsel, forklarer Jan Hyldgaard.

Vækst så man wkan følge med

Selvom man hos VK Stillads gerne vil vokse yderligere i fremtiden er det vigtigt at det sker, så man kan følge med undervejs i processen, uden at gå på kompromis med de værdier man arbejder ud fra.
- Vi får hele tiden flere kunder i forretningen, og har da også et ønske om fortsat vækst. Men væksten kommer aldrig til at ske på bekostning af tilfredse kunder.
Vi skal kunne holde fast i vores dna, og vi lever fint med ind imellem at måtte sige nej til nogle opgaver, hvis vi vurderer at det er for stor en mundfuld, eller at det skal for hurtigt til, at vi kan stå på mål for kvaliteten.
Så væksten må ske i det tempo der passer til vores filosofi, siger Jan Hyldgaard.