Fortsæt til indhold

Cecilie Frøkjær vil skabe debat

Der er kun få billetter tilbage til tv-værtens besøg. Debat efter hendes indlæg

Samfund
Erling Baastrup

Den folkekære og charmerende Cecilie Frøkjær kommer til Hinnerup Bibliotek og Kulturhus mandag 9. maj kl. 19.
Gennem sin lange karriere som en af Danmarks mest populære TV-værter har Cecilie mødt skuespillere, politikere, sangere, forfattere og almindelige danskere med en god historie.

Med humor og selvironi fortæller hun, hvad bl.a. mødet med Lise Nørgaard, Jane Aamund og Britney Spears lærte hende. Hør også hvem hun har lænet sig op ad, når tingene har været svære i hendes liv.

Der loves et underholdende og tankevækkende foredrag, hvor Cecilie Frøkjær giver dig gode råd til, hvordan du selv kan blive bedre til at lytte, når livet eller mennesker du møder på din vej har noget vigtigt at fortælle dig.