Hospitalernes historie fortælles

En læge står med en cigaret i munden, og tapper blod fra en patient, der er ved at skænke sig en øl.
Sådan et fotografi vil blandt andet være at finde i en ny bog om den aarhusianske hospitalsverden, der netop er ved at blive skrevet.
Engang var der hospital i Dynkarken, engang lå Amtssygehuset på Frederiksbjerg. Snart forsvinder de nuværende hospitalsbygninger på Nørrebrogade og på Tage-Hansens Gade, når alt samles i Det Nye Universitetshospital i Skejby.
Derfor skal hospitalernes historie fortælles nu, mener Aarhus Universitetshospital, som har bedt Den Gamle By stå for formidlingen.
Og det arbejde er historiker Doron Haahr fra Højbjerg i fuld gang med.
Gennem to et halvt år har han interviewet et hav af personer i hospitalsverdenen og gravet ned i dokumenter, sygdomsforløb og dagbøger. Alt sammen for at tegne et samlet billede af hospitalernes udvikling i og med Aarhus gennem godt 150 år.

Et spejl af samfundet

For billedet er i høj grad et spejl af samfundsudviklingen, forklarer historikeren.
“Hospitalet er jo faktisk et mini-samfund, hvori den generelle samfundsudvikling kan aflæses,” siger Doron Haahr og tegner et billede af, hvordan en stuegang kunne foregå i 1960'erne:
“Overlægen blev fulgt af en stor skare af personale. Han gav patienterne, der var beordret til ikke at stille spørgsmål, en lang latinsk forklaring. Han var om ikke gud så i hvert fald den øverstbefalende i det patriarkalske samfund. Da den første mandlige sygepleje-elev skulle optages, og da nogle af sygeplejerskerne smed kappen, var der jo også ramaskrig,” fortæller Doron Haahr, der i sin research også har fundet skriverier fra en 13-15-årig dreng, der var indlagt gennem flere år med knoglemarvsbetændelse og i brevene beder sin mor om at komme med frikadeller.
Og billedet af lægen med en smøg i munden har heller ikke været et usædvanligt syn tidligere.
“Røg og alkohol har jo været alle steder - på hospitalet, i biografen, i toget. Alle steder.”
Derudover har han interviewet både kræftlæger, portører, elektrikere, patienter og kunstnere, der har udsmykket hospitalerne.
“Jeg er interesseret i at komme hele vejen rundt i organisationen og at give et indblik i, hvor stor en verden det er, og hvor stor indflydelse den har,“ siger Doron Haahr og tilføjer:
“I Aarhus har hospitalerne været en enorm drivkraft i udviklingen af byen. Man havde brug for at kunne uddanne læger til hospitalerne, og det var et af de vigtige elementer, der førte til etableringen af Aarhus Universitet,” forklarer han.
Historikeren håber, at man vil bevare noget af de gamle bygninger, som forlades i disse år.
“Jeg håber, at der for eksempel bliver ved med at stå 'Aarhus Amtssygehus' i murstenene. Det er vigtig at få historien med sig i stedet for at jævne det hele med jorden. Det, synes jeg, ville være synd,” siger Doron Haahr.
Den 350-siders lange bog forventes at være klar til udgivelse om et års tid.