Claus Hvass trak masser af folk til
Tøjbutikken Din Tøjmand i Hinnerup kunne fejre 10 års jubilæum
Michael Wulff
“Jeg ville jo få stress, hvis det var sådant hver weekend.”
Tøjhandler Claus Hvass stod naglet fast til pladsen bag sin disk, da han fredag og lørdag bød ind til 10 års jubilæum med alt, hvad det indebærer.
Køen var konstant for at komme hen og betale for varerne.
Tapas, vin og tøj
På vejen ud - eller ind - fik kunderne lige en gang tapas og lidt vin at smage.
Henrik Skødt Sørensen fra Østjysk Vinforsyning og slagter Mads Frank Andersen, kendt fra TV3 udsendelserne MasterChef, supplerede hinanden foran tøjhylderne i butikken.
“Og Mads er jo meget mere berømt,” lød det med et smil fra vineksperten.