Fortsæt til indhold

Skaterramper stillet op ved InSide

Samfund
Kian Johansen

De nye skaterramper ved Kulturhuset InSide i Hammel er netop stillet op.
De mobile ramper er bevilget af Kultur- og Fritidsudvalget efter en ansøgning fra InSide.
Skaterparken får primært hjemsted bag Multihallen. Det mobile består i, dels at de unge selv får mulighed for at flytte rundt på elementerne og dermed skabe forskellige baner, dels at elementerne kan flyttes, når der er brug for arealet fx til parkering ved store arrangementer og møder.

Lavet af en prof

Ramperne er lavet af Thomas 'Tarzan' Hansen fra All Acces i Randers.
Han har også hjulpet til, da pladsen foran Sløjfen i Hadsten fik ramper for år tilbage.
“Opstillingen af ramperne kan få konsekvenser for kørslen ved InSide, da vejen ved Multihallen bliver spærret af,” fortæller Anne Oldau Krull fra Kulturhuset InSide.

Der var travlt ved Inside i slutningen af ugen for at få skaterramperne klar. Privatfoto