To uger med naturfag
De seneste to uger har eleverne på Rønbækskolen fra 7. - 9. klasse fordybet sig i nogle af naturfagets mange temaer. Eleverne er blevet udfordret både på deres faglige og samarbejdsmæssige kompetencer. De har nemlig arbejdet på tværs af årgangene med robotter, mål af blodsukker, jordens klima, stråling og meget mere. Det hele med henblik på at give eleverne et bredt indblik i forskellige naturfaglige discipliner. I ugerne arbejdede eleverne selv som reportere og blev også klogere på blandt andet multimodal formidling.
I journalistlære
Ugerne startede med et besøg fra DR, hvor eleverne blev sporet ind på journalistik og rapportering. I seks dage har eleverne arbejdet på tværs af niveau og erfaring i forskellige værksteder. Her har de skulle undre sig, eksperimentere og konkludere.
Mange af eleverne har fundet ud af, at naturvidenskab findes og bruges i rigtig mange sammenhænge. Mange har set, hvor vigtigt det er, at vi ser os selv som en del af naturvidenskaben og har interesse for samme. Eleverne har som en samlende afslutning af læringsforløbet arbejdet med et miniprojekt med deres egen opslugthed som motivation.
Hvad kan robotterne?
Mini-projekterne har eleverne arbejdet på i to dage, og det er endt med mange begejstrede elever, der omtaler arbejdsforløbet som rimelig lærerigt. Ud fra valg af fordybelsesemne til projektet har mange af eleverne været enormt optaget af problematikken bag anvendelsen af robotter, særligt på arbejdsmarkedet.
”Jeg bekymrer mig lidt over, om robotter i fremtiden vil overtage vores arbejdspladser,” udtaler Benjamin Douglas fra 8.d.
Elevernes reportager og live-feeds med beretninger fra ugerne, har de uploadet på deres blogs: www. nfr1.skoleblogs.dk.