Somalisk Forening mod radikalisering

Festsalen på Palmealle var godt fyldt op, da Somalisk Forening havde inviteret til debatmøde om forebyggelse mod radikalisering og ekstremisme.

“Vores børn er deres våben med døden til følge,” fortalte en somalisk fader, hvis datter drog i krig i Syrien i 2013, til trods for en ellers lovende fremtid som sygeplejerskestuderende.

“Vi har endnu ikke fået hendes død officielt bekræftet, men i december samme år fik vi at vide, at både hun og hendes mand var døde. Derfor rejser jeg rundt og fortæller min historie. Jeg vil beskytte andre unge, for de er ikke i sikkerhed mod hjernevaskelse, had og intolerance,” sagde faderen, der afslutningsvist opfordrede til et fælles samarbejde mod radikalisering.

Temaet for eftermiddagens debatmøde var, hvor og hvordan unge mennesker blev radikaliseret i sådan en grad, at de vælger at drage i krig eller at begå terror i religionens navn.

“Etniske forældre er også bekymrede for deres børn. Opgaven med at sikre vores unge mod at blive radikaliserede skal vi løse i fællesskab,” opfordrede Mohamed Abdulahi, formanden for Somalisk Forening, som herefter inviterede mødets gæstetalere på gulvet.

Politiet og det kommunale sikkerhedsnet

Politiinspektør Verner Pedersen fra lokalpolitiet i Kolding var inviteret med til dagens debatmøde, hvor han kom med et oplæg om, hvordan socialforvaltningen, skolerne og politiet arbejder sammen for at stoppe netop radikaliseringen af de unge igennem SSP-samarbejdet.

“Hver skole har en SSP-konsulent, som generelt arbejder mod at forebygge strafbare forhold. Vi gør meget for at forebygge kriminalitet og har mange muligheder for at hjælpe de unge undervejs,” forklarede han.

Verner Pedersen var ikke den eneste oplægsholder fra politiet, også Thomas Stegemejer fra Sydøstjyllands Politis forebyggelsesafdeling var mødt op.

“Vi hjælper unge med at komme ud af radikalisering, ekstremisme og bandekriminalitet. For al slags ekstremisme er farlig, ikke kun den religiøse, så vi gør meget for at forebygge mod det. Vi arbejder med at få fat i de unge inden de gør noget kriminelt, men det kræver, at vi får hjælp fra deres omgivelser,” fortalte Thomas Stegemejer.

Han forklarede, at tegnene på radikalisering og ekstremisme ikke nødvendigvis er tydelige for enhver, hvorfor det oftest er de mennesker tættest på, der opdager ændringerne.

“Det er som oftest små adfærdsændringer, der afslører radikaliseringen. Tilbagetrækning fra det sociale, aggressioner og en nyfunden interesse for religion kan være tegn. Og er man i tvivl som ven eller familie, skal man hellere tage kontakt til kommunen en gang for meget, end en gang for lidt. Resultatet er aldrig, at den unge bliver sendt i fængsel, men at vedkommende derimod får den hjælp, han eller hun har brug for,” sagde Thomas Stegemejer.

Hver kommune har nemlig en handlingsplan, som kan sættes i gang for at hjælpe den unge tilbage til samfundet. Er man i tvivl om, hvorvidt af ens nærmeste er ved at udvikle en radikaliseret tankegang, kan man altid kontakte den anonyme nationale hotline på telefon 4174-9090.