Fortsæt til indhold

Gode råd til gigt-patienter

Lægen Jerk W. Langer holder i Auning Idræts- og Kulturcenter foredrag om at leve med gigt

Samfund
Arkiv

Gigtforeningen Randers-Djursland-Kreds og GOK Auning har inviteret den efterspurgte foredragsholder og læge Jerk W. Langer til at holde foredrag. Det sker i Auning idræts-og kulturcenter tirsdag 26. april klokken 19.

Læge Jerk W. Langer har deltaget i flere hundrede radio- og tv-udsendelser, har besvaret spørgsmål og formidlet sundhedsvidenskab i ugeblade og aviser, og har skrevet adskillige bøger om sundhed og livsstil.

Jerk W. Langer fortæller, hvordan man kan spise og leve, så man dæmper smerter og besvær, får mere energi, præsterer bedre, sover ordentligt og smider overflødige kilo. Undervejs kommer deltagerne op at stå, og får praktiske råd, et par gode grin og et venligt skub bagi. Der er entré og tilmelding til foredraget. Alle er velkommen.