Fortsæt til indhold

Ny Toyota Proace byder på masser af fleksibilitet

Danske håndværkere og andre med ønske om en fleksibel, rummelig og pålidelig kassevogn kan godt begynde at glæde sig. Til sommer kommer den helt nye Toyota Proace nemlig til Danmark – klar til at opfylde alle behov.

Samfund
Arkiv

BIL Når den helt nye generation af kassevognen Toyota Proace indtager Danmark til sommer, sker det med hidtil uset fleksibilitet både i form af størrelse, funktionalitet og ikke mindst motorkraft.
Den nye Proace kommer nemlig i to forskellige udstyrsvarianter, tre forskellige karosserivarianter, to forskellige akselafstande og med fem forskellige motorvarianter.
Dermed er den nye Proace klar til at opfylde alle fremtidige behov ved en kassevogn.
Som noget helt særligt kan Toyotas nye arvtager efter den nærmest uopslidelige Hiace fås i en kompakt 4,6 meter lang udgave med 2,9 meter i akselafstand.
Det gør den til den korteste bil i den mellemstore varebilsklasse uden dog at give afkald på rummeligheden som følge af en smart opbygning af varerummet.
Netop varerummet i den kompakte udgave måler nemlig 2,1 meter i længden og 1,6 meter i bredden.

Klassens rummeligste

En nyt system kaldet Smart Cargo system – smart gods system – åbner i bogstaveligste forstand op for ekstra fleksibilitet, når det kommer til rummelighed.
Systemet består af en luge i højre side af varerummet ind til kabinen. I kombination med muligheden for at løfte højre forsæde op er det med det nye system muligt at læsse gods og materialer på ekstra 116 cm i forhold til varerummets længde.
Det betyder, at man trods en meget kompakt kassevogn kan transportere effekter på helt op til 3,3 meter, og at det samlede varerum rummer op til 5,1 kubikmeter og dermed markerer sig som klassens absolut rummeligste.
En anden fiks feature ved det såkaldte Smart Cargo system finder man på alle varebilsudgaver af den nye Proace under det midterste passagersæde i form af et praktisk opbevaringsrum samt muligheden for at slå sæderyglænet ned, hvorved der dukker et indbygget bord frem med en drejebar hylde med en fleksibel bakke med skridsikkert underlag til at holde sikkert styr på papirer, tablet eller måske den bærbare computer.

I den højeste udstyrsvariant får man en mere sofistikeret kabine med fokus på øget komfort.

Lille venderadius

Samtidig udmærker den kompakte udgave af Proace sig med en venderadius på kun 11,3 meter, hvilket gør den let at manøvrere og parkere i selv de mest trange områder på byggepladser eller andre svært fremkommelige steder i byen.

Fælles for alle tre karrosserivarianter er den udvendige højde på 1,9 meter og bredden på 2,2 meter. Adgangen til varerummet sker enten gennem de dobbelte bagdøre, der åbner helt op til 180 grader, eller via skydedøre i hver side, der både kan fås med manuel eller automatisk åbning.
På den mellemlange og lange udgave af Proace er åbningen ved skydedørene i siden så stor, at man kan laste en europapalle.
Faktisk er der plads til tre europaller i varerummet i den mellemlange udgave af den nye Proace, der må laste op til 1.400 kg og trække helt op til 2.500 kg.

Der er plads til tre europaller i den mellemlange udgave af den nye ProAce, der må laste op til 1.400 kg. Skydedørene i siden fås med både manuel og automatisk åbning.

Sofistikeret kabine

I den højeste udstyrsvariant får man i tillæg en mere sofistikeret kabine med bedre lyddæmpning, højdejusterbart førersæde, radio med Bluetooth og usb-indgang, aircondition, lys og kølefunktion i handskerummet, fjernbetjent centrallås samt ekstra 12 volts stik i både handskerum og varerum. slister, sideairbags, xenonlys, tågeforlygter og meget andet.

Kører op til 19,6 km/l

En mere kraftfuld udgave af 1.6-liters dieselmotoren – med Stop & Start teknologi som standard – yder 115 hk, har et drejningsmoment på 300 Nm, kommer med 6-trins manuelt gear og kører i gennemsnit op til 19,6 km/l ved blandet kørsel og udleder kun 133 gram CO2 pr. km.
Ønsker man ekstra høj lasteevne, frister den nye Proace med 2.0-liters dieselmotor. Udgaven med 120 hk byder på et kraftigt drejningsmoment på 340 Nm, mens den endnu mere kraftfulde udgave med 150 hk udmærker sig med et drejningsmoment på 370 Nm.
Begge udgaver fås med 6-trins manuelt gear, Stop & Start teknologi som standard og kører op til 18,9 km/l.
Skal det gå endnu vildere for sig, og har man behov for ekstra meget power, vil 2.0-liters dieselmotoren med 180 hk være et oplagt valg.
Det er den ubetinget mest kraftfulde udgave af den nye Toyota Proace med et drejningsmoment på hele 400 Nm samt 6-trins automatgear og Stop & Start teknologi, hvilket medfører en brændstoføkonomi på op til 17,5 km/l ved blandet kørsel.

Længere serviceintervaller

Som noget nyt er serviceintervallet for den nye Toyota Proace nu øget til op til 40.000 km eller to år, alt efter hvad der kommer først. Det bidrager til at holde ejeromkostningerne på et lavere niveau end nogensinde før.
Priser på den nye Proace både som varebil og personbil offentliggøres tættere på introduktionen, der for varebilsudgaven i Danmark sker til sommer og for personbilsudgaven til efteråret.
sl