Fortsæt til indhold

Se billederne: Årets første studenter er sprunget ud

Både på Skanderborg Gymnasium og SCU afholdes dimission 23. juni.

Samfund

Vi sætter gerne mere end en 10’er på, at en masse unge mennesker i Skanderborg og omegn går en svært festlig tid i møde.

Både på SCU og Skanderborg Gymnasium sprang årets første studenter ud fredag 16. juni. Mandag 19. juni er flere kommet til.

På HHX fik årets første student, Lucas Bech Piihl, lov til at hejse flaget, mens æren på Skanderborg Gymnasium tilfaldt rektor, Jakob Thulesen Dahl.

Årets første HHX-student, Lucas Bech Piihl, ses her med HHX-rektor Hanne Jordansen og SCU-direktør Pia Marlo. Foto: Privat
Efter en veloverstået design-eksamen er Matilde Sørensen nu sprunget ud som årets første student på HF-enkeltfag. Hun ses her sammen med HF-rektor Poul Baier. Foto: SCU
Årets første HTX-student, Lucas Blicher Dahlgaard, fik overrakt blomster af uddannelsesleder på HTX, Rikke Holt Andersen, efter en bestået design-eksamen. Foto: SCU
Da Lucas Blicher Dahlgaard og Amalie Horslund Eriksen (EUX Business) blev færdige med deres afsluttende eksamener næsten samtidigt, hjalp de hinanden med at hejse flaget i fællesskab foran SCU. Foto: SCU
Årets første HF-student i Skanderborg i 2023 hedder Filippa Kolling Refstrup Asmussen. Hun fik overrakt blomster af to velkendte linselus; HF-rektor Poul Baier og SCU-direktør Pia Marlo. Foto: SCU
Closeup af Tilde Oline Munch Hede og Thomas Shee fra Skanderborg Gymnasium. De sprang begge ud fredag 16. juni. Foto: Privat
Student fra Skanderborg Gymnasium Caroline Frisch i godt selskab. Foto: Privat

I år springer 250 studenter ud fra Skanderborg Gymnasium, hvor der fredag 23. juni klokken 10 afholdes dimission.

På SCU vil der ligeledes være dimission og festivitas 23. juni. I år er der i alt 149 HHX-studenter på SCU.