Energipark i heftig modvind: »Alt for tilfældigt, det lander lige her«

»Det er klart, at der er stærke følelser i det her. Hvis man skal have så store arealer med solceller og vindmøller, og hvad der ellers er med i projektet, bogstavelig talt i baghaven, så man kommer til at kigge ud på det nærmest uanset, hvilket vindue man kigger ud ad i sin bolig, så vil man gerne forsøge nogle tiltag for at prøve at få flyttet eller forskønnet projektet. Alt andet lige, så er der jo en herlighedsværdi og en udsigt, som forsvinder.«

Rasmus Aadal fra Høver Beboerforening er ikke glad. Han er manden, der tog initiativ til borgermødet i Høver Forsamlingshus sidste mandag. Et borgermøde, der samlede over hundrede naboer og beboere fra de omkringliggende landsbyer.

De mødte op for at høre, hvad der er op og ned i rygterne om Galten Energipark, et stort grønt energiprojekt baseret på 150 hektar solcellepark, tre 150-meter høje vindmøller, og et biogasanlæg. Alt sammen placeret på tre forskellige lokaliteter tæt på Høver.

De fleste mødte, som Rasmus, op med en holdning om, at der selvfølgelig skal produceres grøn energi i Skanderborg Kommune. Ingen har dog lyst til ligefrem at være nabo.

En del af fremtiden

Men grønne energianlæg vil blive en del af fremtiden i Skanderborg Kommune. Byrådet har nemlig givet bolden op, da de i 2021 vedtog en ambitiøs målsætning om grøn energi.

Inden 2030 skal der etableres vedvarende energianlæg nok til at kunne dække det fulde behov for elektricitet i kommunen med grøn energi. El-forbruget skønnes til den tid at være på 557 gigawatt-timer, og det behov vil kunne dækkes med 500 hektar solceller eller 43 150-meter høje vindmøller.

Og når bolden er givet op, så er der også aktører der går efter den. Bigadan fra Skanderborg, der har mange års erfaring i etablering af biogasanlæg og Aalborg-virksomheden Ecosolar, der har specialiseret sig i udvikling af solcelleparker, sendte midt i marts kommunen en projektansøgning om tilladelse til at opføre Galten Energipark.

Solcelleparken og de tre vindmøller forventes tilsammen at kunne producere 202 gigawatt-timer energi årligt - omkring en tredjedel af kommunens forventede elforbrug i 2030. Dertil kommer biogasanlægget, der forventes at kunne levere yderligere 230 gigawatt-timer.

Hvad er i spil?

Projektet er i sin allerspædeste fase, og har hverken været behandlet politisk eller i forvaltningen. Men naboerne i Høver samt borgerne i Søballe, Veng og Storring vil gerne allerede nu vide, hvad der er i spil for dem.

»Det er vigtigt for os at vide, hvad projektet indebærer. Mødet handlede derfor først og fremmest om at give folk mere viden om projektet. Det er klart, at vi her i Høver vil være rigtig kede af at blive naboer til energiparken. Men vi ved godt, vedvarende energianlæg skal være et sted. Det virker bare alt for tilfældigt, at det lige er landet her,« konstaterer Rasmus Aadal og peger på, at projektets tre vindmøller er placeret i en lavning, der gør dem meget mindre effektive, end hvis de var placeret optimalt.

»Det er tydelig, at projektet er placeret her, fordi udviklerne har fundet interessefællesskab med nogle lodsejere og kunnet indgå aftaler om leje af jorden. Det er for tilfældigt. Jeg efterlyser nogle retningslinjer. Hvis jeg vidste, at det her er en løsning, der er valgt på baggrund af objektive kriterier, og at det var en god energieffektiv løsning, så ville det være nemmere at acceptere projektet end nu, hvor det er kommercielt drevne interesser,« understreger han.

Retningslinjer på vej

Faktisk er kommunen i gang med at se på den slags objektive kriterier. Ifølge planlægger Iben Hundebøl fra Plan og Byudvikling i Skanderborg Kommune er kommunen i fuld gang med den strategisk planlægning for placering af solceller og vindmøller. Planen, der skal indarbejdes i kommuneplanen, skal sikre, at det åbne land i kommunen bruges klogt. Grønne energianlæg skal placeres strategisk og ikke udviklerdrevet.

Planen vil pege på områder, hvor solceller ikke kan placeres, og dialogområder, hvor det vil være muligt at placere solceller, men hvor udviklerne skal inddrage de lokale i planlægningen, tage hensyn til naboer og miljø, og skabe merværdi til lokalsamfundet. Planen vil også indeholde områder, hvor det er realistisk at kunne opføre 150 meter høje vindmøller – hvis sådanne steder findes i kommunen.

Planen forventes klar og vedtaget politisk i slutningen af 2024, og først til den tid vil skæbnen blive afklaret for Galten Energipark, der skal kunne opfylde kriterierne i planen.

Støj, lugt og herlighedsværdi

Men hvad er det egentlig, der bekymrer Rasmus Aadal og hans naboer? Det handler blandt andet om støj og lugtgener og bekymring for tung trafik. Hvor langt væk, vil man kunne lugte biogasanlægget, og høre støjen fra vindmøllerne og de 65 lastbiler, der skal ind og ud fra biogasanlægget om dagen? Det er nærmest en hvert tiende minut – hvad så med trafiksikkerheden på de små veje?

Det handler også rigtig meget om tab af herlighedsværdi. Naturen, man holder rigtig meget af. Hvordan vil den se ud, hvis energiparken bliver en realitet? Og hvad bliver konsekvensen for huspriserne i området? Kan man overhovedet sælge sin villa, når man har en energipark som nabo?

Trods projektmagernes forklaring om, at det bliver muligt at købe ejerandele og selv være medinvestor i projektet, at udviklerne er forpligtet ved lov til at kompensere borgerne for værditab, samt lovning på at etablere såvel vandrestier, som ridestier og cykelstier i området, lave udsigtsplatforme og tilmed støtte op om andre rekreative tiltag – en svømmehal nævnes – er panderynkerne dybe.

»Jeg bliver virkelig så ked af det,« lyder en grådkvalt kvindestemme fra salen, mens en mand raser over at have brugt mange penge på at istandsætte sin bolig, og nu føler sig snydt. En kvinde konstaterer, at det altid er godt med glasperler til de indfødte, men hvad hjælper det, hvis hendes ejendom er usælgelig.

Lydhøre projektmagere

Henrik Mentz, adm. direktør i Ecosolar er lydhør overfor borgernes bekymring og ønsker. Han understreger, at projektmagerne ikke er kommet for at presse noget igennem, men for at få vigtigt input og viden.

»Jeg synes, det var et godt møde, som sådan nogen nu er. Vi lytter til de holdninger, der kommer til udtryk, og vi er glade for den feedback og det input, vi får. Det tager vi med os videre. Det er ikke nogen nem opgave at finde områder i Skanderborg Kommune, hvor det er muligt at placere energiparken. Der er mange hensyn,« fortæller han og peger på en lang række forhold lige fra bevaringsværdige landskaber, beskyttet natur, fredet kulturhistorie, skovbyggelinjer, kirkelinjer og meget mere.

På borgermødet udtalte flere kritik af Energiparkens placering og ønskede den tættere på Silkeborgmotorvejen, hvor det synes mindre skæmmende for naturen.

»Budskabet er, at det her er den jord, vi har adgang til nu. Vi vil gerne have mulighed for at bruge 150 hektar til solcellepark, det kan vi inden for det areal. Men vi vil gerne undersøge mulighederne for at justere på beliggenheden ved at lave aftaler andre steder. Ønsket om at flytte projektet et andet sted hen - for eksempel op til motorvejen - er afhængig af, hvad mulighederne er. Vi ved ikke endnu, om det kan lade sig gøre. Projektet, vi har sendt ansøgning på, er med udgangspunkt i de aftaler, vi har på nuværende tidspunkt,« understreger Henrik Mentz.

»Det er ikke nemt«

Et spørgsmål om, hvorvidt projektet stadig vil være aktuelt, hvis det bliver uden et biogasanlæg eller uden vindmøller, svarer han tvivlende på.

»Det vil være en ny situation. Det er netop i den store synergi i kombinationen af solceller, vindmøller og biogasanlæg, at projektet er så effektivt og stabilt. Tager man en del væk, så vil der ikke være den samme stabilitet og heller ikke samme rentabilitet i projektet længere,« forklarer han.

»Jeg synes, det er værd at tage med i betragtning, at hvis man gør det her rigtigt, så vil det her ene projekt gøre det muligt at opfylde 72 procent af kommunens målsætning om at være selvforsynende med grøn energi i 2030. Det er ikke nemt, men det er muligt at finde en løsning, så vi kan imødekomme mange af ønskerne,« tilføjer Henrik Mentz.