Sommersjov med leg ved Sløjfen
Tilbud til børn i skolernes sommerferie.
Børnene er netop gået på sommerferie, og Sløjfen i Hadsten har et tilbud til børn, der har lyst til at lege og gå på opdagelse.
Hver torsdag klokken 10-14 i skolernes sommerferie er der fri leg med alt fra Klakx, basketbolde og sæbebobler til minigolf, kæmpeludo og stigegolf.
Nogle torsdage kommer der besøg udefra. I uge 26 kan børnene gå på opdagelse i Udeunger.dks rullende, kreative naturværksted og få en naturoplevelse.
Ugen efter, torsdag 6. juli, kan de undersøge livet i Lilleåen sammen med naturvejleder Sisse Sjöstedt. Går dit barn med en gøgler i maven I kigge forbi torsdag 13. juli. Her får Sløjfen besøg af Søren Visby fra Det Flyvende Kuffertcirkus, som lærer cirkuskunstner fra sig. Sidst men ikke mindst kan du få pulsen op torsdag i uge 31, når Erik Særkjær sætter gang i diverse aktiviteter.
Alle aktiviteter er gratis, og alle er velkommen til at komme og lege med. Der er også aktiviteter på de andre biblioteker i Favrskov i løbet af sommeren. Følg med og læs mere på favrskovbib.dk.