Sapere Aude! Hav mod til at betjene dig af din egen forstand

»Hvis nogen si’r det hele går af helvede til/Så tro dem ikke/Det har altid været sådan, og det bli’r det nok ved med/Tror du ikke/Men lov at du aldrig bli’r træt/Af livet en skønne dag,« sang Kim Larsen til sin Susan Himmelblå.

Det kunne rektor Sven Gaardbo såmen også have gjort, da han holdt dimissionstale for årets studenter. Hele fem klasser og mange pårørende sad bænket ved foden af gymnasiets Spanske Trappe.

Du danske sommersol smilede smukt ned på de fremmødte, der smilede igen stopfyldte af glæde og fremtidsminder, men sikkert også af et lille stænk af vemod over, at tre dejlige ungdomsår nu er afsluttet.

Fremover hedder det ikke længere: »Jeg går på Syddjurs Gymnasium,« men: »Jeg gik på Syddjurs Gymnasium.«

Sven Gaardbo kørte lige på og hårdt med en tour de force af en gennemgang af verdens fortrædeligheder. Årets dimittender havde erfaring med corona, da de startede i 1. g i august for snart tre år siden, men den verdensomspændende pandemi var slet ikke færdig med at bide fra sig.

Det kom til at præge det første studieår. Da alle så troede, at nu var det tid til lidt ro, tog den russiske præsident Putin over og foranstaltede et militært angreb på nabolandet Ukraine.

I kølvandet fulgte energikrise, og en mere og mere opsplittet verden med nye nationer, først og fremmest Kina, som var parate til at udfordre den eksisterende verdensorden og den vestlige vedens forståelse af demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder.

Jordens miljømæssige tilstand eller mangel på samme, Klimakrisen. var allerede et stort tema for tre år siden.

Og for, at det ikke skal være løgn. Mens festlighederne foregik, gik det anderledes for sig i Rusland med Wagnergruppens fremturen mod Putin & co. Verden fulgte begivenhederne ovre østpå med tilbageholdt åndedræt.

Har altid været af lave

»Se, det var jo en nydelig indledning på en dimissionstale. Det er faktisk overhovedet ikke min hensigt at hensætte den måske mest markante dag i jeres liv i tristhed over tingenes tilstand,« slog rektor fast efter den hårdkogte indledning.

Det krævede en slurk vand, før han fortsatte:

»Der er nemlig mindst to ting at sige dertil. Den ene er, at verden stort set altid har været af lave og den anden er, at vi mennesker faktisk kan gøre en forskel i den positive retning, hvis vi vil.

Talen her kommer dog ikke til at handle om klimakrise og hvad vi kan gøre; ej heller om indsatsen for at få stoppe ufred i verden og vores nærområde. Men om noget, der alligevel læner sig op ad det.«

Læren fra Kant

Sven Gaardbo ridsede undervisningstraditionerne i en lang række af verdens lande op, og uden at forfalde til at mene, at de danske traditioner og nabolandene omkring os som værende de øvrige overlegen, så slog han alligvel fast, at den nordeuropæiske skoletradition bygger på idealer helt tilbage fra Antikkens tid, der er værd at holde fast i.

Han fremhævede tyskeren Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804).

«Ret pudsigt kan det fastslås, at hans tanker og ideer fik banebrydende betydning i stort set hele Europa mens han selv aldrig kom ud sin hjemby, Königsberg. På spørgsmålet om hvad oplysning er, svarede han i 1784: ”Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at betjene sig af sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at betjene sig af den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav mod til at betjene dig af din egen forstand! Det er oplysningens valgsprog.«

Kompleksiteten

Kants latinske ’Sapere aude’ - hav mod til at være klog er, ifølge rektor, en god indgang til at forstå kompleksiteten i de problemer verden står overfor at skulle løse.

At det netop er komplekse problemer, der ikke er totalforklaringer på, illustreredde Sven Gaardbo med flere velvalgte eksempler. Især det ene fik årets studenter til at slå flapperne ud:

»På årets Northside-festival i Aarhus hørte jeg mange yngre mennesker tale begejstret om festivalens tiltag med kun at servere vegansk mad. Jeg kunne samtidig observere, at rigtig mange af dem røg cigaretter eller brugte snus. Tobak er en af de to-tre mest ressourcekrævende afgrøder, vi har og den optager et kæmpe område rundt omkring i verden. Et område, hvor der lige så godt kunne dyrkes spiselige afgrøder. Er man klimabevidst som veganer og ryger?«

Koblingen til indledningen med Kim Larsens stedsegrønne sang, kom i rektors outro:

»Og alle udfordringer og kriser til trods, så er verden – og ikke mindst vores del af den – et bedre sted at leve end noget sted formentlig nogen sinde har været. Det skal vi huske at glæde os over, ikke mindst på en dag hvor I lyser verden op med jeres glade smil og velfortjente studenterhuer. Lad os feste sammen om det.«