Professor slog fast: Derfor er øl bedre end vand

For 200 år siden drak alle danskere øl hver eneste dag: unge, gamle, kvinder, mænd og endda børn. Øllet var dog ikke så stærkt - noget i stil med en lys øl på et par procent. Børnenes øl var svagere. Men når folk fyldte deres drikkekrus mange gange om dagen, blev det let til tre-fire liter eller mere. Og dermed en mindre brandert.

Fire-fem liter væske på en dag lyder af meget. Og nogle drak endda betydeligt mere. Soldaternes daglige ration var for eksempel fastsat til omtrent syv liter øl. De skulle have noget at slukke tørsten med under øvelserne. Det samme behov havde alle andre mennesker på deres arbejde. For alt arbejde var manuelt og uden maskiner – bortset fra at vogne og plove blev trukket af heste.

Væskebehovet blev også tvunget i vejret af den mad, som madmoder serverede. Det meste var saltet eller røget, så det kunne holde sig uden fryser eller køleskab. Saltet kød og røget flæsk medfører ganske enkelt stor tørst.

Hverken mælk eller valle

Mange har hørt, at øldrikkeriet skyldtes forurenet vand. Det er kun delvis rigtigt. Hvorfor drak de ikke mælk eller kildevand? I dag drikker danskerne 300 millioner liter øl hvert år. Men de drikker 450 millioner liter mælk. Kildevand er også stort med et salg på 120 millioner liter.

Sådan var det ikke for 200 år siden. Da havde de fleste kun mælk nok til at lave smør og ost og til ”mælkespise”, som det blev kaldt. Mælkespise var typisk grød eller vælling af korn og gryn. Havregrød, byggrød, boghvedegrød eller fløjlsgrød af hvedemel. Det gode ved mælkespiserne var, at de var friskt tillavet og hverken var salte eller røgede.

Ved osteproduktion bliver en stor del af mælken blev til overs. Valle, hedder det. Nogle steder drak folk valle blandet med vand. Det læskede godt i stærk varme. Men i et lille hæfte om ølbrygning fra 1812 advarede landbrugsprofessor Olufsen mod at drikke for meget valle, da man simpelthen fik dårlig mave af det.

Øl er sund, nærende og behagelig

Men hvad så med at drikke rent vand fra for eksempel en kilde, kunne man spørge. Det havde professor Olufsen også en mening om – og den var i tråd med de fleste danskeres holdning: Vand kunne på ingen måde måle sig med øl – uanset hvor rent og friskt vandet var.

Det skyldtes, at vand ikke indeholder næring, og det var nødvendigt som brændstof til det hårde fysiske arbejde. Alle vidste fra brød og grød, at korn indeholdt næring, så derfor var øl at foretrække frem for vand. Olufsen fremhævede desuden, at øllet havde en ”oplivende virkning”, som vand ikke havde.

Kort sagt: professoren mente, at øl var godt, fordi man blev lidt småfuld af det. De fleste andre videnskabsmænd og akademikere på den tid havde samme holdning. Øl er godt og sundt.

Derfor var professor Olufsen og ligesindede optaget af at gøre øllet bedre. Og for 200 år siden blev der udgivet en sværm af bøger og hæfter som Olufsens med opskrifter på at brygge godt øl. For som professor Olufsen siger: Øl er en sund, nærende og behagelig drik.