Unikt sammenhold og masser af heste

Duften af morgendug, hø og hestepærer kildrer i næsefløjene allerede på vej op af den smalle grusvej mod Skåde Rideklub. Selv om klokken kun er lidt i otte om morgenen, er der masser af liv og leben omkring staldbygninger og ridebaner.
“Vi holder ridelejr i de her dage. Børnene har jo sommerferie, så de kommer allerede fra morgenstunden og så tager de på tur med hestene og hygger sig med hinanden indtil hen under aften,” siger Mette Thomsen, der er formand for Skåde Rideklub på fjerde år.
Hun krydser gårdspladsen, fylder et plastbæger med foder og viser vej ind i en af rideskolens stalde. Hun ryster bægret, så foderet giver lyd fra sig. Et efter et kom hestehovederne nysgerrigt frem fra boksene.
”Nå, så kan I være her. Godmorgen Muffin!” Mette Thomsen aer en lysebrun vallak på mulen og giver hver af hestene en håndfuld foder.
“70 heste har vi opstaldet her.” Mette taler højt for at overdøve hestenes gumlen og højlydte vrinsken.
Skåde Rideklub har eksisteret i 35 år og har i dag omkring 230 medlemmer i alle aldre.
"Jeg tror, vores yngste medlem er tre år, og det ældste er 82. Selvfølgelig er her flest piger, men der er da også et par drenge og voksne mænd imellem,” fortæller formanden.

Ro, natur og sammenhold

Som privat hesteejer kan man have sin hest opstaldet i Skåde Rideklub, ligesom klubben også har en rideskole med forskellige hold for både nybegyndere og øvede ryttere. I rideklubben er der mulighed for både baneridning og for spring, ligesom mange af medlemmerne holder af at ride en tur i Marselis skovene eller ved den nærliggende strand. “Vores rideklub ligger jo omgivet af fantastisk natur, som både børnene og de voksne her elsker at ride ud i...”
“Hov, hov, Lille Claus. Jeg har godt set dig, din frækkert.” Mette ler og klapper kærligt ponyen, der utålmodigt skubber til hende med mulen.
“Vi har nogle fantastiske heste her. De vil så gerne snakkes med, og så elsker de at komme ud at ride. Flere af dem er også ekstra forsigtige, når det er børn, der ridder på dem... “
Endnu engang bliver Mette Thomsen afbrudt. Denne gang af en fjordhest i fuld galop hen over grusstien med en line flagrende efter sig. Få sekunder efter kommer en lille pige med ridehjelm løbende efter.
“Der er vist en hest, der er blevet sulten,” kluk-ler Mette Thomsen og følger fjordhesten med øjnene. Den er stoppet op i grøftekanten og gået i gang med at gumle græs. Efter at den mindste af pigerne forgæves har forsøgt at trække hesten tilbage mod stalden, kommer to større ridepiger til, og ved fælles hjælp får de hesten til at lystre.
“Det er noget af det, det giver at være medlem af en rideskole som vores: et utroligt sammenhold. Her hjælper vi hinanden. Det er ikke altid nemt for de yngste at tumle en hest som fjordhesten der på 400 kilo. Der skal mere erfaring til. Det har de lidt ældre piger, og de lærer gerne fra sig,” fortæller Mette Thomsen.
Hun har reddet siden, hun var ti år, men fik først selv hest som voksen.
“Jeg har altid været fuldstændig pjattet med heste. Men som barn måtte jeg ikke få hest for mine forældre, og uanset hvor meget jeg ønskede mig en hest hvert år til jul, så fik jeg det ikke. Til gengæld havde jeg en sortbroget ko hos min farmor og farfar, som jeg striglede og gik tur med, som havde den været en hest.” Mette Thomsen smiler ved tanken om barndomsmindet.
“Jeg bruger to-tre timer herude hver dag sammen med min dressurhest på fire år. Ofte har jeg også mine børn med herude. Efter en lang dag på arbejde, giver det en helt særlig ro at komme ud i naturen og koble af sammen med hestene, “ forklarer hun.

To nye ridebaner

Imellem boksene er en kvindelig rytter iklædt ridestøvler og –hjelm i gang med at strigle sin hest. En smuk, mørkebrun hest.
“Indoctia er den største af vores heste,” siger Mette og rusker hesten let i manken. Rytteren lægger sadel og hovedtøj på Indoctia, sætter foden i stigbøjlen og svinger sig op på ryggen af det majestætiske dyr.
“Hvis vi følger efter Indoctia, kommer vi ned til rideklubbens nye faciliteter. Vi har lige fået to nye baner med et særligt underlag, der er sundt for både heste og ryttere at gå på. Så vi undgår skader,” forklarer Mette og sætter det tommer bæger fra sig.
Indoctia leder os ganske rigtigt til de nye ridebaner.
“Den her er lavet med et højt lægtehegn omkring og er vores elevbane til rideundervisning i rideskolen. Der er jo ind i mellem nogle af de mindre børn, der ikke helt lykkes med at styre hesten i den retning, de gerne vil. Så er det jo en fordel, at den ikke kan stikke af.” Mette lader en hånd glide hen over det høje, brune træværk, der indhegner banen.
“Den anden bane dernede er vores dressurbane. Den er større og til brug for private, der har deres heste opstaldet hos os.” Hun peger på banen nogle få meter derfra, hvor Indoctia skridter roligt rundt.
“Det her er luksusbanen,” råber rytteren fra et sted under hjelmen, mens hun med tøjlerne styrer Indoctia i den rigtige retning.
Mette Thomsen nikker. Hun er tydeligt glad for ridebanerne og stolt over resultatet.
“Det betyder rigtig meget, at vi har fået de her baner. Begge baner er forsynet med et selvvandingssystem, som gør at rideskolens medarbejdere ikke skal bruge tid på at vande banerne. Samtidig er de mere miljøvenlige, idet vi sparer på vandet. Og så er det jo bare fedt at have noget, der både fungerer og ser godt ud,” siger hun tilfreds.

Rideklub for alle

De nye ridebaner er sponsoreret af Salling Fonden, Aarhus Kommune samt af Aros Fonden, som Skåde Rideklub lejer omgivelserne af. Ligesom rideklubben også selv har spædet lidt til økonomisk.
Banerne skal officielt indvies, når Skåde Rideklub inviterer samtlige rideskoler i området samt alle hesteinteresserede til Åben Rideklub 26. August kl. 12-16. I anledning af Dansk Rideforbunds 100 års jubilæum.
“Vi glæder os til at vise vores nye baner frem til vores Åben Rideklub arrangement. Og så håber vi, fru Karin Salling kommer og klipper den røde snor, så vi kan kalde banerne for officielt indviet” siger Mette Thomsen.
“Til vores Åben Rideklub bliver der opvisning og prøveridning, loppemarked og fællesspisning. Og et hav af andre aktiviteter for både børn og voksne. Vi glæder os til at vise vores nye faciliteter frem, og så håber vi selvfølgelig, der er nogle af gæsterne, der får lyst til at starte til ridning eller få deres hest opstaldet her.”
Ifølge Mette Thomsen er det at være medlem af Skåde Rideklub meget mere end at muge ud og fodre af.
“Selvfølgelig skal boksene rengøres og hestene børstes og fodres. Lægger en hest en klat, skal der samles op. Straks. Særligt her på vores nye baner, hvor vi ellers risikerer at ødelægge underlaget” siger Mette og nikker hen mod en skovl og en fejebakke, der står i et hjørne af banen til formålet.
“Men det praktiske er bare en lille del af det at være medlem i Skåde Rideklub. Her er et helt unikt sammenhold. Hos os er der lige så mange, der bare nyder samværet med hestene og hinanden, som der er medlemmer, der fokuserer benhårdt på konkurrencer. Ikke at vi ikke prioriterer konkurrencer i klubben – det gør vi i høj grad. Men de er ikke det primære.”
Mette Thomsen vinker til en gruppe fjantede piger i fuldt rideudstyr, der er på vej mod morgensamling i klubbens fællesstue.
“Skåde Rideklub er en rummelig rideklub med plads til alle discipliner og til alle, der elsker heste og ridning,” slår hun fast.