Fortsæt til indhold

Spejdernes loppe-marked i Ørsted

Samfund
Arkiv

Glade mennesker på en markedsplads. Duften af gamle møbler og hengemte ting og sager, og så en flok glade spejdere, der sælger de mange indsamlede effekter.
Sådan bliver området ”Bag Kroen” lørdag 12. august, når Ørsted spejderne afholder det 26. loppemarked i Ørsteds historie.
Som loppesælger er det skægt at se, hvordan moden svinger.
I år har folk virkelig udskiftet i deres køkkener. Spejderne har hentet rigtig mange køkkenting, og køkkenboden bliver bugnende fuld.
Antallet af stole overstiger snart 100, så der bliver rig lejlighed til at finde en ny stol til køkkenet eller stuen.
Budboderne kommer helt sikkert også til at bugne. Der er indsamlet mange spændende effekter, og netop i dag er der indleveret en rigtig flot gammel petroleumslampe fra krigens tid.
Spejderne indsamler løbende effekter, og kører lige så tit der er behov.