Fortsæt til indhold

Æresbænk til Købmand Schjeldahl i Hjortshøj

Samfund
Arkiv

HÆDER Det er ikke kun en købmandsbutik, der lukker i Hjortshøj 30. juni. Det er en 97 år gammel kulturinstitution, der de seneste 14 år, er blevet ledet af Niels Schjeldahl. Han lukker butikken for at få mere tid til familien.
Familien Knudsen Ib, som bor tæt på købmanden har valgt at hylde Niels Schjeldahl med en æresbænk.
Vi har vores daglige gang hos Niels, og vi vil savne dem. Vi vli også komme til at savne det nærvær og den menneskeforståelse, som Niels også står for. Som en stor tak til ham, opstiller vi en æresbænk for Købmand Schjeldahl på hjørnet af Hjortshøj Stationsvej og Sensommervej. Så har du lyst til en lille pause, hvor du kan tænke på vores gode gamle købmandsbutik, eller noget helt andet, er du hjertelig velkommen til at bruge bænken, som absolut er for alle, ligesom vores gamle købmandsbutik er, snart var,” fortæller John Ib
Familien er kommet i forretningen på Hjortshøj Statiosnvej 8 i 25 år. Først hos Ernst Schjeldahl og nu hos sønnen Niels. “Jeg er sikker på, at købmand Schjeldahl har en stor social og kulturel betydning for mange i Hjortshøj. En forretning med en god stemning. Ikke kun en forretning, der handles i, som i de store supermarkederne, men også et lille, men vigtigt socialt holdepunkt, hvor der med handlen altid kommer en lille, ofte velkendt, bemærkning,” siger John Ib.