Ry Højskole fylder 125 år i topform
Igennem 125 år har der været Højskole på Klostervej i Ry. Den smukke gamle skole når det runde årstal 15. september med fuld belægning og byggeri for 30 mio. kr., som er en donation fra A.P. Møller Fonden.
Højskolen vil fejre jubilæet under det årlige elevmøde i weekenden 4.-6. august, som vil være fyldt med foredrag, musik og ikke mindst gensyn mellem tidligere elever.
800 gamle elever med
Skolen forventer mere end 800 tidligere elever til denne dag. De ældste, der er tilmeldt til elevmødet, var elever på højskolen for 65 år siden, og op mod 20 50 års-jubilarer er tilmeldt om lørdagen 5. august.
5. august kl. 13 vil der være foredrag med Svend Brinkmann, sangtime og senere festmiddag. Aftenens musikalske underholdning vil blive leveret af Folkeklubben kl. 21.
I forbindelse med jubilæet bliver der udgivet en jubilæumsbog, som er et tillæg til den krønike der blev skrevet til 100 års jubilæet – altså nu en samlet krønike om 125 års højskole i Ry.
jesl