Fortsæt til indhold

Taekwondo-Lærke vinder EM bronze

Samfund
Arkiv

Lærke Kamp Pedersen, Lyseng Taekwondo Klub, har netop deltaget i EM i Taekwondo på Rhodos i Grækenland. Lærke var udtaget i to discipliner - Individuel og Mix med sin makker Emil Nørby, Risskov Taekwondo Klub.
I Mix-disciplinen skulle Lærke og Emil konkurrere mod 15 par fra de øvrige europæiske nationer. Efter en overbevisende indsats i både semifinale og finale, vandt de en flot bronze.
I den Individuelle disciplin var Lærke oppe mod 36 topatleter. Hun klarede sig flot gennem både den indledende runde og semifinale, og lå placeret som nr. to inden selve finalen. Desværre mistede Lærke koncentrationen i den afgørende runde og lavede en balancefejl, som kostede hende medaljeplaceringen.
I weekenden 17.-18. juni deltog Lærke i det europæiske ranglistestævne Austrian Open i Wien. Her fik hun en stærk revanche i den individuelle disciplin, hvor hun i stævnets største gruppe med 52 udøvere vandt sølv. Lærke havde også succes i både Team og Mix disciplinerne, hvor hun vandt Guld og Bronze.
al