Kvinder strikker kærlighed med klude

Det er tirsdag og Galten Sognegård er fyldt op med en masse kvinder, som taler og griner sammen, imens de strikker dåbsklude, der skal bruges i kirken og som mindegave til barnet. Men ifølge Jette Aaberg, der er tovholder på projektet, handler den nye strikke-café om meget mere end bare at strikke.

“Det giver et fællesskab. Min allerførste tanke med projektet var, at der garanteret sidder nogle kvinder, som har lyst til at være med. For når jeg engang imellem kommer i kirken, er der mange enlige kvinder. Derfor tænkte jeg, om vi så ikke skulle gå ned efter gudstjenesten om søndagen og strikke,” fortæller hun og pointerer at de af praktiske årsager fremover håber på at mødes første tirsdag i måneden klokken 10-12.

Jette Aaberg fortæller, at hun har boet i Galten i over 40 år, og selvom at hun har set mange af kvinderne i Galtens bybillede, så er der stor forskel på at vide, hvem folk er, og rent faktisk kende dem, fortæller hun.

“Der er flere af de her damer, som jeg ofte har mødt. Solvej (som er en af kvinderne i strikke-caféen) har jeg jo set en million gange på gaden i Galten, og hun har sikkert også set mig. Nu ved jeg, at hun hedder Solvej, og det synes jeg er hyggeligt,” siger hun.

“Jeg synes, at det her giver mening, og så er det hyggeligt at samle nogle kvinder fra sognet, som til dagligt ikke taler sammen. Oven i er det da fornøjeligt, når man ser smil, glæde, fornøjelse og entusiasme,” siger hun.

Det er Grethe Axelsen enige i. Hun mistede for kort tid siden sin mand, og er derfor meget glad for det nye tilbud.

“Det er rart at møde nogle nye mennesker, og det giver mig meget, at jeg kommer ud. Jeg er i hvert fald glad for det, for så har man lidt at sidde med derhjemme. Mine børn er jo voksne, børnebørnene vil ikke gå i hjemmestrikket mere, og oldebørn har jeg ikke, så det her er fint,” siger hun.

Kærlighed i kludene

Jette Aaberg fortæller, at de i øjeblikket er 14 kvinder, som indtil videre har mødtes to gange. Næste gang er 8. august. Ifølge hende, skal man ikke være bange for at komme til arrangementet, hvis man ikke har prøvet at strikke før.

“Man skal kunne holde på to strikkepinde, det er alt man skal kunne,” siger hun og griner.

For det handler ikke om at lave helt ens og perfekte klude.

“Det her med at de ikke bliver ens, det synes jeg jo er det unikke ved dem. Det er ikke noget, der er sprøjtet ud af en tube, det er noget der er håndlavet og lagt lidt tanker og kærlighed i. Når jeg laver dem, kan jeg heller ikke lade være med at tænke på, om det mon er en lille Sophie eller Aya, der får den,” fortæller hun.

Kirken har købt nogle mønstre, og herfra handler det ellers om bare om at prøve sig frem, for der er frit slag.

“Fantasien kender ingen grænser her, om det er kors eller hjerter, så er der bare strikket kærlighed i de her klude,” lyder det fra Jette Aaberg, der håber på at se mange flere kvinder, som har lyst til at være med til at lave dåbsklude i alle afskygninger. Som hun siger, så er det jo kommet op i tiden at strikke.