Swing og danske sange ved Havnekoncerter i Ry
Så er der igen havnekoncerter i Ry. Søndag 9. juli er der havnekoncert i Ry spiller Århus Swingband, der startede hos Jysk Telefon i 1982. I dag består bandet af ca. 20 glade musikanter.
Swingbandet arbejder altid på at have et bredt repertoire med 'gamle' numre på programmet - af eksempelvis Glenn Miller, Count Basie, Frank Sinatra, Louis Armstong, Duke Ellington, og fra dansktoppen kan nævnes Kim Larsen, Otto Brandenburg og Birthe Kjær.
Onsdag 12. juli spiller Trækfuglene, der er en trio fra Djursland, bestående af, Gunnar Mortensen, Mona Christensen, og Birgit Tonsgaard. Repertoiret består af giro 413 melodier. Hovedsagligt danske sange, men også skotske og irske indslag med sang.
Alle Havnekoncerter starter kl. 19.30 og varer en times tid.
Igen i år vil der være servering af kaffe, te, vand, øl og vin, trakteret af Ry Roklubs venner, og de åbner allerede en time før koncerten.
Alle koncerter er gratis.
gs