De har ligget i hængekøjen

“Socialdemokraterne har ligget i hængekøjen.”
Så kontant lyder udmeldingen fra Henrik Arens, byrådsmedlem for Venstre. Årsagen til bredsiden skyldes en opgørelse af, hvor mange fremsatte beslutningsforslag byrådets partier har fået optaget på dagsordenen fra 2014 til nu.
Opgørelsen er lavet af Borgmesterens Afdeling og viser, at Socialdemokratiet sammen med Radikale Venstre har fremsat færrest forslag af alle partier i den periode.
Blot ni er det blevet til, selvom Socialdemokratiet er det klart største parti i Aarhus med 13 byrådsmedlemmer. Venstre, som tæller seks medlemmer og er byens næststørste parti, har i samme periode fremsat 33 politikforslag.
“De har ingen visioner for Aarhus, og det er et problem. I min bog skal politikere politikudvikle, se fremad og have visioner. Ikke bare agere, når noget opstår, eller andre kommer med en idé. Socialdemokraterne byder ikke ind med meget, og det viser opgørelsen tydeligt,” lyder svadaen fra Venstre-manden, der har siddet i byrådet i to år.
Er beslutningsforslag da det eneste udtryk for, at man politikudvikler?
“Nej. Kvantitet er ikke bedre end kvalitet, men når der endelig er kommet noget fra dem, udspringer det ofte af noget, vi andre har spurgt ind til. Det værste eksempel er, når vi har budgetforhandlinger. Der kommer stort set intet fra S og borgmesteren, før vi andre har afleveret vores forslag. Derefter kommer de med en hel del copy/paste-politik. Det kan virkelig irritere mig, at de lurepasser på den måde. Når man har ledelsen for en kommune, har man et ansvar for at udstikke en retning for, hvor vi skal hen om et, fem, ti år. Jeg erindrer dem ikke komme med tunge forslag. De har 13 mandater, men de har ikke engang leveret ét forslag per mand. Det er lidt sølle af et borgmesterbærende parti, at man ikke har flere idéer.”

Interessant timing

Aarhus er historisk set en socialdemokratisk by, og ifølge Henrik Arens er det naturligt, at et parti med suverænt flertal bruger tid på at administrere.
“Det ser vi også i Venstre-kommuner vestpå. Men et rigtig godt borgmesterparti kan mere end det. Vi er uenige på mange punkter, men jeg vil sætte pris på, at de fortæller, hvad deres plan med Aarhus er. Også når der ikke er valgår. Det, vi ser lige nu, er helt grotesk. Vi har i flere år presset på for, at der skal gøres noget ved p-problemerne, og så er det pludselig en god idé nu,” siger han med henvisning til, at Teknik og Miljø-rådmand, Kristian Würtz (S), netop har igangsat et projekt, hvor der skal findes uudnyttede muligheder for at skabe p-pladser i midtbyen.
“Mit drømmescenarie er, at folk kan skelne valgflæsk fra oprigtig politik, og at de kan afkode, hvorfor et forslag om at fjerne en klat asfalt til en ubenyttet gård, kommer nu. For et års tid siden var vi ude at måle op og kigge på p-forholdene for at se på, hvad man kunne gøre. S afviste alt, men nu kommer der noget, for de kan godt mærke, at parkering begynder at skabe bekymring. Jeg håber, at folk husker, at det er Venstre, der i lang tid har presset på for en løsning, mens socialdemokraterne har været meget fodslæbende. Vi laver også spin, men som ny i politik er jeg godt nok overrasket over, hvor kynisk det politiske spil er,” siger Henrik Arens.

“Vi tager ansvar”

Og Venstre-mandens kritik er netop spin, hvis man spørger Socialdemokratiets gruppeformand, Camilla Fabricius.
“Han er velkommen til at bruge krudt på, hvad vi gør. Det står for hans egen regning. Sådan en opgørelse er sikkert kun interessant for ham, fordi vi nærmer os et valg,” siger hun og svarer på kritikken.
“Når man er borgmesterbærende parti, fører man politik på mange niveauer, og vi har mulighed for at føre politik på andre måder end at fremsætte beslutningsforslag. Politik skabes ikke bare ved, at man skriver et forslag ned på papir og sender det ind. Man skal også være villig til at indgå i økonomisk bindende politik, så man laver realpolitik, og tør sætte sine mandater bagved. Det har vi turdet. Vi er med i budgetforliget og tager ansvar, både når der skal spares og deles penge ud.”
Så opgørelsen kan ikke bruges til noget?
“Det er fair, at andre bruger beslutningsforslag som et arbejdsredskab, men for os er der andre måder at føre politik på, Det er blandt andet de store, brede samarbejdsaftaler og budgetforliget. Man kan også regne på, hvor mange gange Venstre har været med i et budgetforlig, og hvor hurtigt de er gået fra forhandlingerne, men det vil vi ikke. Vi laver politik med dem, der vil samarbejde, og Venstre er hjerteligt velkommen.”

Nye i gruppen

Men I har alligevel fremsat flere forslag i 2017 end de andre år?
“Ja, men det er symptomatisk for alle partier.”
Nej, det er det ikke.
“Okay. Det billede kan jeg ikke kende. Det må være Henriks egen regnestok...”
Nej, det er Borgmesterens Afdeling, der har lavet opgørelsen.
“Det ved jeg godt, og han har så brugt den på den måde, han skal, og det er helt fair, men jeg vil ikke tolke på, hvad Venstre mener om sådan noget.”
Det er derfor, jeg spørger dig, om der er en årsag til, at I har fremsat væsentligt flere forslag i 2017 end de foregående år.
“For os har der været de temaer, der har været. Det handler også om, at en byrådsperiode har et liv, hvor man i de første år bruger lang tid på at komme i dybden med ting, og vi har haft en del nye i gruppen. Det er meget almindeligt, men jeg anerkender, at det her er en måde at se det på.”
Venter I bevidst med at komme med ufarlige forslag, til vi rammer et valgår?
“Nej.”
Kan du forstå, at man kan få den opfattelse?
“Hvis aarhusianerne tror, at vi laver politik ved at fremsætte beslutningsforslag, så har vi noget, vi skal tale om. Vi har altid kommet med forslag på den store og den lille klinge, og det kan godt se ud, som om vi er på den lille klinge nu, men det centrale er, hvilken politik man vil have gennemført. Men jeg vil helst ikke gå ind i, hvordan politik opfattes. Det, aarhusianerne i sidste ende må se på, er, om man fører signalpolitik eller realpolitik. Det kan godt være, Venstre sprøjter forslag ud, men de står ikke på mål for dem. Vi laver ikke så mange, men vi bliver til gengæld i forhandlingerne hele vejen.”

Ekspert: Vælgerne er klogere, end vi tror

At være et borgmesterbærende parti og et oppositionsparti er to vidt forskellige ting. Derfor er det også helt normalt, at man ser Socialdemokratiet fremsætte få forslag, fastslår Ulrik Kjær, professor ved SDU's institut for Statskundskab.
“Det parti, der sidder på borgmesterposten, har jo det store, forkromede overblik og en plan. Socialdemokratiet i Aarhus har ikke på samme måde behov for at markere ting, som et oppositionsparti, der nærmer sig et valg, har. Et borgmesterparti og støtterne har jo i god tid sat sig ned og i fællesskab aftalt en overordnet plan for en vis periode, og på den måde er en stor del af kampen ret tidligt aflyst,” forklarer Ulrik Kjær.
Han er ikke i tvivl om, at aarhusianerne kan gennemskue valgflæsk.
“I et valgår bliver fronterne trukket mere op end normalt, og det kan komme til udtryk på mange måder. Grundlæggende er vælgerne typisk klogere, end vi regner med. De er enormt gode til at finde ud af, om balancen er rigtig, kan godt gennemskue leflen og kan se, hvis et parti kun tropper op, når der er valg,” lyder det fra professoren, som ikke tror, der bliver spekuleret så meget i, hvilke forslag der bliver fremsat hvornår.
“Andre kan jo løbe med den gode idé. Men når de går ind i et valgår vrider de hjernen på en måde, så det kommer til at passe med det, vælgerne vil have. Valget spøger hele tiden, og heldigvis for det. Som vælgere har vi en interesse i, at taburetklæberne virkelig gerne vil vælges. Det er kun godt for demokratiet og en fordel for vælgerne.”