De sidste dimittender fra Dania i Hadsten
Efter sommerferien rykker hele campusset med de teknologiske videregående uddannelser til Randers, hvor der udvides
Siden 2009 har Erhvervsakademi Dania tilbudt teknologiske videregående uddannelser i Hadsten, men fredag blev der sat et punktum, da de sidste studerende dimitterede.
Efter sommerferien flytter uddannelserne, de studerende og medarbejderne til Randers, hvor de bliver en del af Erhvervsakademi Danias eksisterende campus, som udvides.
I alt dimitterede 50 studerende fra de fire teknologiske videregående uddannelser, og g alle 50 kommer i job hurtigt, hvis man skal tro studieleder Stig Ilkrone.
”Efter i dag kommer arbejdslivet, og mange arbejdsgivere mangler kvalificeredet medarbejder. Vi kan faktisk ikke uddanne så mange, som erhvervslivet efterspørger, så jeres mulighed for at finde drømmejobbet er stor og inden for rækkevidde,” sagde studielederen i sin tale til dimittenderne.
Siden 2009 har 448 dimitteret fra Erhvervsakademi Dania.
I Randers er man i fuld gang med at gøre campusset klar til at tage imod de teknologiske uddannelser. Gravemaskinerne er ved at grave ud til en tilbygning, der forventes færdig i foråret 2018.
Til da bliver der opsat pavilloner, som vil blive taget i brug ved spidsbelastninger.jesl
Dimittenderne
Automationsteknologer: Thomas Pedersen, Michael Kristensen, Daniel Ettrup, Michael Christensen, Per Jørgensen, Kasper Degn, Tobias Bang, Flemming Christensen, Casper Rasmussen, Lasse Bek Poulsen, Tommy Nesset, Henrik Olsen
Energiteknologer: Preben Jacobsen, Alex Christensen, Claus Gran Danielsen, Nikolaj Maack Bielefeld, Jan Frederiksen, Lars Rudbæk, Jonas Levisen, Casper Storgaard, Søren Jensen, Peter Andersen, Anders Madsen, Ulv Cluzeau
VVS-installatører: Claus Olesen, René Andersen, Peter Stiebitz, Nikolaj Techow Thomsen, Mads Williams, Uffe Kjærgaard, Peter Nielsen, Silas Bonde-Pedersen
El-installatører: Andreas Schou, Carsten Møller, Mikkel Mikkelsen, Allan Bjerg Nielsen, Christian Westh, Ronni Pedersen, Casper B Rasmussen, Sebastian Sørensen, Rasmus Nielsen, Anders Jensen, Simon Jensen, Kristian Brøndum, Frans Kristensen, Steffen Bahnsen, Martin Agerbek Johannesen, Kasper Christiansen, Marc Enøe, Kim Olsen.