Fortsæt til indhold

Maxi Zoo fejrer åbning af første Aarhus C-butik

Dyrebutikken holder åbningsfest i tre dage med start onsdag i næste uge

Samfund
Arkiv

Maxi Zoo har udvidet butikskæden og byder onsdag den 31. maj klokken 9 velkommen i endnu en butik – denne gang i Aarhus C ved Hjørnearkaden på Silkeborgvej 39.
Butikken holder åbningsfest i tre dage, hvor alle besøgende kan se frem til kaffe og kage, rabatter samt gode råd og vejledning til kæledyret derhjemme.
Maxi Zoo-butikken er nummer 44 på landsplan - den tredje i Aarhus, hvor de to andre holder til i Viby og Egå.
Den godt 700 kvadratmeter store butik er fyldt med foder og tilbehør til hund, kat, fisk, fugl eller gnaver, og til og med 2. juni er der 20 procents rabat på alt i butikken.
”Vi glæder os til at tage imod Aarhus' dyrevenner, for i Maxi Zoo elsker vi dyr og vil det bedste på dyrenes vegne. Derfor stræber vi altid efter at give kunderne et solidt grundlag for at træffe de valg, som sikrer kæledyret en høj livskvalitet,” fortæller butikschefen i Maxi Zoo Aarhus C, Robert Sørensen.
”Faglig viden har høj prioritet for os, og derfor vil kunderne også opleve, at vi her i butikken løbende indgår samarbejde med en række eksterne fageksperter samt vores egne interne eksperter,” lyder det fra butikschefen.
dp