Fortsæt til indhold

Nyt firma skaber jobs til alle

Unge, gamle, studerende, arbejdsløse, pensionister og kontanthjælpsmodtagere – hos SOMMEROGFRITID er der plads til alle, bare de har den rigtige indstilling til service og omhyggelighed i arbejdet

Samfund
Arkiv

Selv om arbejdsløsheden er for nedadgående – også i Aarhus-området - så er der stadig alt for mange, som ikke kan få et job, selvom de gerne vil have det. Specielt personer på overførselsindkomster er hårdt ramt, og udsigterne til beskæftigelse er alt andet end lyse.
Det gør det nystartede firma – SOMMEROGFRITID, som er 100% danskejet – noget ved.
“Som formidler af serviceydelser til hus- og sommerhusejere på Aarhus-kanten skal vi bruge omkring 20–30 lokale borgere til at servicere kunderne med primært havehjælp, men også med tilsyn af sommerhus og hus,” lyder det fra Torben Petersen, som er den ene af de to iværksættere, i en pressemeddelelse.
”Jobbene er ikke fysisk hårde, og arbejdslængden vil typisk være på fem-ti timer om ugen. Helt ideelt til for eksempel personer i den tredje alder. Motivationen skal ligge i det at blive en del af en social sammenhæng, og det at have noget at stå op til og virke for. At man så også tjener en pæn skilling ved det, gør jo kun det hele meget sjovere”, fortsætter Torben Petersen.
Han pointerer, at man hverken skal være gartner eller tømrer for at få en aftale med SOMMEROGFRITID. Man skal blot have lidt generel haveerfaring og naturligvis have en ren straffeatteest.
Læs mere på: www.SOMMEROGFRITID.dk.
cko