Syndige skulpturer langs Gudenåen
Arkiv
Elever fra den kreative linje på Gudenådalens Efterskole i Ulstrup og børnene fra Billedskolen havde fernisering på deres skulpturudstilling om De Syv Dødssynder 11.maj.
Temaet var inspireret af de syv museer, som i forbindelse med Kulturhovedstad 2017 har arbejdet med samme tema - og flere af efterskoleeleverne har arbejdet med det i danskundervisningen.
Efterskoleeleverne har tolket dødssynderne og har fremstillet en skulptur for hver dødssynd, mens børnene fra Billedskolen i Ulstrup har arbejdet med fabeldyr ud fra dødssynderne. De to aldersgrupper har brugt samme materialer: træ, maling og tusch, og der er blevet hamret og tømret i begge grupper. Skulpturerne blev udstillet på naturgrunden nær åen. srj