Fortsæt til indhold

Vagabonder og hunde gir koncert på havnen

De to bands Vagabonderne og The Hounddogs spiller på havnen i Ry

Samfund
Arkiv

Så er der igen masser af toner på havnen i Ry. Den her gang er det bandet Vagabonderne der spiller 23. juli og 26. juli er det The Hounddogs, der underholder fra klokken 19.30 og så en time frem.

Vagabonderne vil servere gamle travere som Klunservalsen og Vagabondvalsen og selvfølgelig ”Jeg er ikke som de andre”.

Bandet består af en murer, en elektriker, en mekaniker og en skolelærer, og de kommer fra Rask Mølle, Hatting, Hovedgård og Skanderborg og har altså fundet sammen om musikken. De har lige optrådt i Uldum til gademusikfestival

Rock på havnen

26. juli er det så blevet tid for pigtrådsmusik fra de glade 60'ere, når The Hounddogs gir koncert.

Det er fem garvede musikere, der genoplive nogle af de gode gamle hits fra 60'erne. De kommer omkring Cliff, Shadows, Rocking Ghost og mange flere fra dengang, Hithouse var et næsten nationalt samlingspunkt for alle nybagte teenagere.

Alle har de spillet i over 50 år i mange andre sammenhænge. For nogle få uger siden havde de koncert på torvet i Galten. Nu kommer de så på havnen i Ry.

Til koncerterne er der servering af kaffe, te, vand, øl og vin trakteret af Ry Roklubs venner, og de åbner allerede en time før koncerten. Det er Ry Borgerforening i samarbejde med Søhøjlandets Turistforening, der står for koncerterne, der er støttet af Kultursamvirket i Skanderborg.

Alle koncerter er gratis.

23. juli er det Vagabonderne, der kommer forbi Ry og spiller på havnen.