Fortsæt til indhold

Kommunens handicapafgørelser fyldt med fejl

Halvdelen af kommunens afgørelser på socialområdet bliver ændret af Ankestyrelsen, fordi sagsbehandlingen har været utilstrækkelig

Samfund
Joachim Weichel

I Fredensborg Kommune får borgerne medhold i 50 procent af deres klager over kommunens sagsbehandling. Det viser en opgørelse fra Socialministeriet, som afslører, at Ankestyrelsen omstøder 14 procent af afgørelserne, mens 36 procent bliver sendt tilbage til kommunen til fornyet behandling, fordi argumenterne fra borgerne ikke er blevet tilstrækkelig hørt, eller hvis der ikke er blevet indhentet de nødvendige erklæringer fra specialister.
I Social- og seniorudvalget i Fredensborg Kommune er de opmærksomme på problematikken, som de samtidig gerne vil til livs. Derfor vil man fremover evaluere indsatsen på området hvert halve år, selvom kravene er, at det skal ske én gang om året.

Nedskæringer får skylden

Radikale Venstres Kristian Hegaard mener, at de mange fejlagtige afgørelser skyldes, at kommunen har været underbemandet på sagsbehandlerposten indtil i foråret, hvilket har resulteret i, at hver enkelt sagsbehandler har siddet med for mange sager.
Denne udlægning er Hans Bækvang, centerchef for Ældre og Handicap, enig i.
“Kvalitetsstandarderne på socialområdet blev sat en smule ned i 2015 og 2016, fordi kommunen ønskede at nedbringe udgifterne, så de svarede til gennemsnittet for kommunerne på landsplan,” siger centerchefen, som også fortæller, at man ikke har været god nok til at yde den nødvendige vejledning til kommunens nye sagsbehandlere.

Vil skride til handling

I denne sammenhæng kan Hans Bækvang oplyse, at der kommer flere sagsbehandlere, ligesom man har ansat en medarbejder med juridiske kompetencer til at sørge for, at sagsbehandlernes indstillinger ikke længere er mangelfulde. Derudover vil man bruge eventuelle afgørelser fra Ankestyrelsen som rettesnor for, hvordan fremtidige indstillinger skal falde ud.
Dette glæder Kristian Hegaard, da han er usikker på, hvor repræsentative tallene er. Han frygter derfor skyggetal. Der er nemlig kommet ham et foruroligende rygte for ører efter samtaler med kommunens borgere.
“Jeg har hørt, at folk bliver bange for kommunen, fordi de frygter, at der bliver taget endnu flere midler fra dem, hvis de klager,” siger Kristian Hegaard, der ser det som sin fornemmeste opgave i første omgang at informere borgerne om, at det ikke er tilfældet.
Dernæst ønsker både han og Hans Bækvang, at proceduren for klager over kommunens sagsbehandling bliver tydeligere og dermed forståelig for borgerne, da den hidtil har været for kompleks.
“Alle er berettiget til at klage, hvis man ikke forstår afgørelsen, er i tvivl eller bare er uenig i udfaldet,” lyder det afslutningsvist fra Radikale Venstre-politikeren.