Fortsæt til indhold

Lisbjerg fik sin egen camino

Samfund
Af Kim Skovrup Andersen

Der var virkelig liv i Lisbjerg forleden, da projektet 'rethinkDYDER' havde sin afslutning. Gennem hele kulturhovedstadsårets har skole, kirke og lokalsamfund sammen sat aftryk på kulturår 2017.
Syv dyder har været i højsædet, og det hele blev sluttet af med en camino fra skolen til kirken i Lisbjerg.
Lisbjergskolen har taget stor del i forløbet med en række forskellige workshops og skuespil. I foråret har 3. årgang været i gang med et skole-kirke projekt med udgangspunkt i dyderne tro, håb og kærlighed. De har arbejdet kreativt med bibeltekster, været på kirkebesøg og arbejdet med landart og med at sætte spor.
Flere af elevernes værker kunne opleves på camino-vandringen med happenings og udstillinger. Vandringen endte ved kirken, hvor 6.-7. årgangs skuespil blev opført med dyderne som tema.
"Det har været fantastisk med et projekt, der har kunnet samle både lokalsamfund, skole og kirke. Jeg føler, at hele projektet har sat gang i refleksion og samtale. Det har været en rigtig god oplevelse, og der er skabt mange bånd her i Lisbjerg,” sognepræst Charlotte Frouvne Nayberg, der har været en af tovholderne på projektet.

Der var lavet et kærligheds træ med filtede hjerter, der var lavet af skoleelever fra Lisbjergskolen.
6-7.årgang fra Lisbjergskolen opførte forestillinger i Lisbjerg Kirke med dyderne som tema.