Anne-Grethes bukser er nået til Nigeria
Bukser syet af rester fra Hørsholm-butik spreder glæde
Måske husker du historien om stofrester fra sybutikken Englestof i Hørsholm, der blev til 60 par bukser til børn? Hvis ikke, genopfrisker vi den lidt senere i artiklen.
Vi kan nu fortælle, at de 60 par bukser er nået frem til Nigeria, hvor de gør gavn på Vedanhjemmet, et børnehjem for udstødte børn.
Det var norske Anne-Grethe Gurvin fra Niverød, der fik idéen til at udnytte stofrester fra sybutikken, som ellers ville blive smidt ud. Anne-Grethe deltager hver onsdag på et syhold i Englestof og begyndte så at sy bukserne til børn.
I første omgang til en veninde. Men det tog om sig, da hun mødte Vibeke Gercke Malmdorf fra Gilleleje og næstformand i bestyrelsen for Vedanhjemmet. Vibeke fortalte om hjemmet, der drives for egne midler af Vera Sørensen og hendes mand Daniel i Farum. De er begge fra Nigeria og arbejder som henholdsvis sygeplejerske og sygeplejerskestuderende.
Hjemmet er for børn, der er udstødt fra samfundet i Nigeria og rummer for tiden 38 børn.
vedanhjemmet
@Fakta Brod Weekend3:Vedanhjemmet for forældreløse børn er et børnehjem i byen Onitsha i det sydlige Nigeria. Vedanhjemmet er opkaldt efter Vera Sørensen og Daniel Ahamefule, der ejer og driver stedet. De bor begge i Farum.
I 2007 overtog Vera ansvaret for børnehjemmet efter Veras mor, der stiftede Vedanhjemmet i 1986, da hun kom tilbage til Nigeria efter at have arbejdet som sygeplejerske i Tyskland. Hun kom tilbage til et land, hvor det var et tabu at få tvillinger, hvilket betød, at mange forældre til tvillinger fravalgte og efterlod den ene tvilling på gaden eller i naturen. Veras mor tog de forladte børn til sig og bragte dem med hjem til sin egen lejlighed, hvor hun siden optog andre nødstedte børn.
I marts 2017 blev den humanitære forening Vedanhjemmet for forældreløse børn stiftet. Bestyrelsen prøver sammen med Vera og Daniel at få sat fokus på Vedanhjemmet og på hvor lidt der skal til at hjælpe og gøre en forskel for børnene.
Man kan støtte børnene via bankoverførsel til Spar Nord: 9040 1290064186 eller via mobilepay til bestyrelsesformand Camilla på 42 60 54 04 indtil foreningens eget mobilpay-nummer er oprettet.
Giv det gode initiativ et like på Ugebladets Facebook-side.