Cykelløb og stærke fællesskaber

Dag fire. De 28 ryttere har over 800 kilometer i benene. Holdet har i dag kørt i forfærdeligt regnvejr og modbydelig blæst. De har lige nedlagt en stigning på 1.3 kilometer, hvor den gennemsnitlige stigning lød på hele 19 procent.
Det lyder som et mareridt for mange mennesker, men ikke for Klaus Jeppesen, der er én ud af de 28 ryttere, der søndag 9. juli satte kursen mod Paris og Bourgogne-skoven.

“Det er hårdt, når man er i det, og der bliver heller ikke snakket særlig meget i feltet, når det står ned i stænger, og man er træt. Men når man kommer i mål efter hårde stigninger og elendigt vejr, så styrker det virkelig moralen på et hold,” siger Klaus Jeppesen, der sammen med de øvrige rytter fik samlet i omegnen 50.000 kroner ind til De Danske Hospitalsklovne.

Kilometer-kontrakt

Man kommer ikke sovende til en tur som denne. Det kræver minimum 4.000 kilometer på de danske landeveje fra 1. januar 2017. Samtlige ryttere underskrev omkring årsskiftet en kontrakt, hvor de bandt sig til at skulle køre alt i alt 4.000 kilometer, inden turen gik til Paris. Samtlige kontrakter er blevet overholdt.

“Folk gav den gas i år, hvor vores gennemsnitlige kilometerkørsel endte over 4.000. Der var én på holdet, der kørte hele 10.000 kilometer,” siger Klaus Jeppesen, der også har haft meget fokus på sin kost i træningsperioden.

På sjettedagen nåede holdet frem til den franske hovedstad, hvor rytterne kørte en idyllisk tur langs vandet, inden de nærmede sig Paris.

“Solen var lige begyndt at komme frem, og vi kørte i det smukkeste område lige ned til vandet. Dér kunne man virkelig mærke, at alle træningstimerne på de danske landeveje var givet godt ud.”

Mere end bare cykling

Rytterne blev modtaget i Bourgogne-skoven i Paris, hvor 100 pårørende var mødt op til at modtage de danske helte, der havde tilbagelagt hele 1.250 kilometer, siden holdet tog afsted fra Hørning.

Forløsningen var stor efter de mange kilometer på cyklen, men ifølge Klaus Jeppesen, så er det noget helt andet end cykling, som han husker tilbage på og glæder sig over:

“Det handler ikke bare om cykelløb for mig. Det føles fantastisk at drive forskellige mennesker mod et fælles mål, og vi har utroligt svært ved at slippe hinanden, efter vi er kommet hjem.”

Flere fra holdet har allerede vist interesse i at køre igen.
Klaus Jeppesen er da heller ikke afvisende, men indrømmer, at det også kræver stor opbakning på hjemmefronten, hvis holdet skal afsted igen i 2019.