Spillemænd tilbage på havnen
Maltekspressen byder på spillemandsmusik og godt humør, som sætter selv en regnvejrsdag i skyggen, til havnekoncert i Ry søndag 6. august kl. 19.30.
Der er gang i den, hvad enten gruppen spiller de traditionelle danske spillemandsmelodier eller bevæger sig uden for landets grænser med folkemusik fra resten af Norden eller andre kontinenter.
Gruppen har i over 20 år været på den danske folkemusikscene, og de trækker publikum fra nær og fjern med deres muntre musik, anført af en underholdende John Bjerre.
Kvintetten råder over en første og to anden-violiner, mens 'maskinrummet' - rytmegruppen - høvler derudaf på guitar og bas og finder på finurlige unoder af og til.
Maltekspressen er Jan Dehlholm, violin, John Bjerre, violin, perkussion, vokal, Poul Mogensen, violin, harmonika, Aage Grønberg, guitar, mandola, stortromme, og Søren Boesen, bas og blæs.
Koncerten er gratis, og Ry Roklubs venner sælger kaffe, te, vand, øl og vin allerede en time før koncerten.jesl