Niendehøjeste punkt i Danmark
Tag formiddagskaffen på Lysnet med udkig til Hadsten og Kalø Vig 131 meter over havets overflade
Det høje græs smyger sig om anklerne og til tider op til knæhøjde.
Alt fra tidsler, samt mælkebøtter og den fredede majgøgeurt og kødfarvet gøgeurt pibler op af den let skrånende bakke, der på sit højeste knejser 131 meter over havets overflade. Nok til at gøre det til det niendehøjeste punkt i Danmark.
En lille udsigtstur
Lysnet ligger i Favrskov Kommune, og det er mod syd, at udsigten er bedst.
I horisonten kan du med lethed se Lyngå-senderen 7,5 kilometer borte. Mod nord-vest begrænses udsynet af grantræer fra en mindre plantage, så et kig mod Gudenådalen ikke er, er så nemt.
I området, finder du tre infotavler spredt i området, der omkranser en ældre lergrav, hvis bund efterhånden har skabt et lille vandhul. Og her finder du også et par borde-bænkesæt egnet til at nyde formiddagskaffen eller saftevandet til ungerne.
Let at komme til
Lad det være skrevet med det samme. Du når knap at blive forpustet, før dine ben har smøget sig igennem græsset op til toppen. Og i disse tider med rutsjebaner, der er højere end bakken på 130 meter, er det nok så som så for ungerne med at blive betaget over udsigten.
Det niendehøjeste punkt
Ikke desto mindre er Lysnet det niendehøjeste punkt i Danmark, og du skal til Silkeborg eller Skanderborg for at komme så højt op.
Er din bil følsom over for grusvej, så anbefales det at tage til bakken fra Hadsten-siden gennem Vissing. For tager du Hammelvej mellem Randers og Laurbjerg, står den på flere kilometers udemærket grusvej.
Fredning eller ej?
I flere år har der nu verseret en fredningssag, som Danmarks Naturfredningsforening har rejst.
Foreningen ønsker at frede 470 hektar yderligere omkring Lysnet, mens et flertal i Favrskov byråd fornylig stemte for et ældre fredningsforslag på kun 18 hektar.
Heller ikke Randers Kommune, hvor størstedelen af Lysnet befinder sig, er vilde med at frede så stor en del, som Danamarks Naturfredsningsforening foreslår.
Det er nu op til Fredningsnævnet at vurdere, hvilken løsning der skal findes.