Farvel til gadefejeren

Utallige er de knuste flasker, øldåser og tomme cigaretpakker, som Hans Laursen har fejet op fra Søndergade i Hadsten. Men om lidt må gaden passe sig selv, for Hans Laursen har besluttet at drosle lidt ned og kun passe fortovet omkring sin bolig på Ågade samt et par andre steder
“Man må stoppe, mens man er på toppen”, som han siger med sin sædvanlige lune, da FavrskovAvisen møder ham på Søndergade en lun julimorgen.
Og man skal ikke være mange minutter i selskab med Hans Laursen for at opdage, at han er et kendt ansigt i Hadstens bybillede især for de morgenduelige. De fleste hilser med en frisk bemærkning, uanset om de er til fods eller på cykel, og Hans Laursen hilser igen.
Selv om det er en rimelig varm julimorgen, har han i dagens anledning taget sin orange jakke på, fordi det er den jakke, han ofte har på, når han fejer gaden.

Øldåser

Sommer som vinter er 72-årige Hans Laursen på gaden før kl. 8 og med kost og spand, arbejder han sig gennem det affald, som har hobet sig op i nattens løb.
De seneste 12 år har han sørget for, at Søndergade er pæn og ren, når de forretningsdrivende åbner for en ny dags handel. Turen med kost, spand og trillebør går også til området omkring Åkroen og et par ejendomme på Vestergade, og det er ikke småting, som Hans Laursen har samlet op gennem årene.
Denne morgen er der foruden et par tomme øldåser også en kvart spand med cigaretskodder. Men i perioder er der rigeligt med knuste flakser og andet affald fra nattens fester, men han tager det hele med godt humør. Også når han om vinteren er startet med at rydde sne og is fra kl. fem om morgenen.

Vinter

“Ofte har jeg ikke været færdig før ved middagstid, og hvis der er kommet ny sne over middag, så måtte jeg igang igen, fortæller han, mens han lige tager et hvil på en af bænkene i Søndergade.
Han har boet i Hadsten siden 1983. I mange år var han lastbilschauffør og kørte Danmark rundt for blandt andet firmaet Torben Huus, og da Hans Laursen gik på efterløn, skiftede han rattet ud med kost og spand.
“Jo jeg kommer da til at savne kontakten med de mange mennesker, som jeg taler med hver dag, men så må jeg tale lidt mere med naboerne, siger han, før han går videre med trillebør, kost og spand.