Fortsæt til indhold

Disse kyllinger kan gøre dig alvorligt syg

Samfund
Jacob Nielsen

To partier af "Løgismose Kyllingen" tilbagekaldes efter fund af for høje indhold af campylobacterbakterier. Det oplyser Fødevarestyrelsen.
Tilbagekaldelsen gælder hele kyllinger fra Løgismose solgt med 31. juli som sidste anvendelsesdato. Kyllingerne er solgt i Netto butikker øst for Storebælt og i Føtex Food.
Hvis kødet ikke gennemsteges ordenligt, eller der sker krydsforurening til spiseklare fødevarer under tilberedningen, kan der opstå infektion med campylobacter, som kan give diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast. I slemme tilfælde kan man blive alvorligt syg.
Kyllingerne har overskredet sidste anvendelsesdato (31. juli), men der kan naturligvis stadig være mange, som er lagt til nedfrysning ude i de danske hjem. Rådet til forbrugern er at kassere eventuelt nedfrosne kyllinger, skriver Fødevarestyrelsen.