Fortsæt til indhold

Nu er den gået konkurs

Noir Club, der helst ville have 'cool' gæster, er begæret konkurs

Samfund
Danni Paulsen

“Når vi siger, vi ikke vil have 'Jens fra Hammel' ind, er det ikke fordi, vi ikke kan lide ham. Han passer bare ikke ind. Vi prøver at skabe den gode og eksklusive fest, og den er 100 procent afhængig af gæsterne."
Sådan sagde Haydar Evcil, en af folkene bag Noir Club på Åboulevarden, tilbage i september 2015 til Lokalavisen Aarhus før åbningen af den nye natklub.
LÆS OGSÅ: NOIR: NY NATKLUB HINSIDES NÅLEØJET
Men det lader til, at man ikke lykkedes med at skabe den eksklusive fest, for ifølge Ekstra Bladet er klubben nu blevet begæret konkurs.
Selskabet Noir Club ApS blev den 30. august taget under konkursbehandling af Skifteretten i Aarhus.
Avisen har været i kontakt med Haydar Evcil, der ikke har ønsket at udtale sig om, hvorfor natklubben er gået konkurs.
Noir Club overtog lokalerne på Åboulevarden efter de tidligere natklubber Gaz Station og Skru Ned.
Klubben havde en særlig dørpolitik og en såkaldt 'picker' ansat til at stå i døren. Det var dennes job at sortere mellem 'de rigtige' og 'de forkerte' gæster, der gerne ville ind.