"Det er den danske regering og ikke EU-Kommissionen, der afgør, om grænsekontrollen skal fortsætte"
Jacob Nielsen
Der er ikke længere belæg for at fortsætte grænsekontrollen mellem EU-landene, og den bør derfor ophæves, når den udløber 12. november. Det har EU-kommissionen besluttet, skriver TV2.
"Forholdene for at godkende dem findes ikke længere, udtaler EU's migrationskommissær.
Men hvis det står til Inger Støjberg, så skal der fortsat være grænsevagter blandt andet ved den dansk-tyske grænse.
"Det er den danske regering og ikke EU-kommissionen, der afgør om grænsekontrollen skal fortsætte. Jeg mener, der er behov for fortsat grænsekontrol," skriver integrationsminister Inger Støjberg fra Venstre på Facebook.
Ifølge TV2 tyder det altså ikke på, at den danske regering vil efterleve beslutningen fra EU.