Stort skunklaboratorium fundet i Erhvervsparken i Grenaa
Politiet leder efter personen bag
Arkiv
Et tip førte onsdag Østjyllands Politi på sporet af et skunklaboratorium i et værksted i Erhvervsparken i Grenaa.
Klokken 19.50 dukkede betjente op på adressen for at se nærmere på sagen.
Allerede uden for bygningen kunne de konstatere, at det lugtede kraftigt af hash. De ransagede derfor værkstedet med det samme og fandt omkring 200 hampeplanter, der blev dyrket eller var blevet høstet på stedet.
Alle planter og udstyr til laboratoriet blev beslaglagt.
Der er endnu ingen sigtede i sagen, og politiet leder fortsat efter personen, der står bag laboratoriet.
dp