Fortsæt til indhold

Nu tilbyder Sortbillet.dk også ture mellem Aarhus og København

Tidligere medarbejdere fra Rødbillet.dk starter nyt buskoncept

Samfund
Arkiv

Tilbage i juni blev det offentliggjort, at danske Rødbillet.dk, der tilbyder billige busrejser rundt i Danmark, indgik partnerskab med tyske Flixbus.
Som reaktion på det, har tidligere vognmænd, chauffører og andre medarbejdere hos Rødbillet valgt at starte et ny fjernbuskoncept i Danmark.
Det oplyser det nye firma Sortbillet.dk i en pressemeddelelse.
Selskabet starter med at køre fra 15. august med flere end 100 afgange om ugen fra 29 byer.
Ifølge selskabet kører man fra alle større byer i Jylland, på Fyn og på Sjælland, og alle busser kører via København og Storebæltsbroen.
"Det er vores vision, at der i 2018 vil være over 200 ugentlige afgange fra mere end 45 byer i Danmark. Ligeledes vil der i 2018 blive åbnet ruter til udlandet," skriver Sortbillet.dk, og fremhæver, at priserne som udgangspunkt altid vil koste det halve af, hvad det vil koste at køre med DSB.
"Vi er ikke nødvendigvis det billigste tilbud, men vi vil altid bestræbe os på at være bedst, både med hensyn til de nyeste miljørigtige busser, fleksibilitet, afgangstider samt forbindelser til tog og andre busser i yderområderne. Der vil på alle afgange være gratis, frisklavet sortkaffe, ligesom der også vil være gratis internet ombord samt mulighed for at købe kildevand til rimelige priser. Du kan også bestille plads, hvis du ønsker at sidde forrest i bussen eller tæt på dem du rejser med," skriver selskabet.
dp