Fortsæt til indhold

Kommunen vil høre input til fremtidens cykelby i Aarhus

Hvordan skal fremtidens Aarhus se ud fra cykelsadlen? Det er nu, man kan bidrage med gode idéer og kommentere på Aarhus Kommunes nye handlingsplan for cyklister

Samfund
Arkiv

Fra i går og frem til 6. november er forslaget til Aarhus Kommunes nye cykelhandlingsplan i offentlig høring. Det betyder, at det er nu, borgere, erhvervsdrivende og andre interesserede kan kommentere på planen. Det oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: 20 cyklister kørte over for rødt og uden lys i går aftes
”Jeg håber på en masse input og gode idéer fra alle, der interesserer sig for cyklisme i Aarhus. Vi har store ambitioner på cykelområdet, men vi ønsker også at få borgernes og de erhvervsdrivendes syn på, hvordan Aarhus skal se ud for at tilgodese cyklismen så vidt muligt,” siger Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø i pressemeddelelsen.
Efter den offentlige høring skal cykelhandlingsplanen behandles i byrådet.
LÆS OGSÅ: Mejlgade plages af fartbøller på cykel med op til 35 km/t
Det er hensigten, at den nye Cykelhandlingsplan skal styrke Aarhus som cykelby og sikre en fortsat stigning i cykeltrafikken. Herunder nye ruter både i og uden for Aarhus by, opgradering af eksisterende stier, bedre parkeringsfaciliteter og øget sikkerhed, oplyses det i pressemeddelelsen.

Partierne bag det netop aftalte budgetforlig har reserveret 44,8 milioner kroner til den nye cykelhandlingsplan.
jwh.