Fortsæt til indhold

Smag på Molbordet søndag

Der vanker masser af fødevarekærlighed på søndag

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Det lokale fødevarenetværk Molbordet går all-in søndag 8. oktober forskellige steder i Syddjurs Kommune. Molbordet er en samling af lokale fødevareproducenter, spisesteder og detailhandel på Djursland.

“På søndag vil Molbordet gerne slå et slag for lokale råvarer, produkter og spisesteder,” fortæller Karen Krogh fra Molbordet.

Hele bordet rundt

Det sker med et sandt overflødighedshorn af vidt forskellige arrangementer.

Mols Kafferisteri, Knebel og Egil`s Cafè, Femmøller har åbent om dagen til sandwich og kaffebord.

Restaurent Moment i Friland, der baserer deres køkken på lokale produkter, har aftenmenu fra kl. 17.30. Her skal man bestille aftenens menu inden kl. 19.00 og gerne bordbestilling.

Cafè Lø Croq, den økologiske cafè i Ebeltoft, har åbent kl. 11.30 og med bordbestilling til aftenmenu. Her er menukortet også baseret på lokale råvarer.

Smag indvier et nyt lokale som skal være rammen om måltider, events, kunst og musik. Her går kokken Jakob Vinkler i køkkenet i samarbejde med Hos-Walter og laver en 5 retters menu, der fortolker lokale råvarer til kl. 18.00.

Salg af lokale produkter sker hos Æbletoften, Tirstrup, Meny, Rønde, Hos-Walter, Ebeltoft og Det Gastronomiske Turistkontor, Smag Ebeltoft. Her er der åbent fredag og lørdag, så indkøbene kan være klar til søndagens forarbejdning. Meny Rønde har også åbent søndag.