Fortsæt til indhold

Stadsarkivet vil have dine 70'er-billeder

Til en del af bogserien ”Aarhus i årtier” søger Aarhus Stadsarkiv nu aarhusianernes billeder fra 1970'erne

Samfund
Arkiv

Ligger du inde med en masse gode billeder fra 1970'erne, som du tænker, vil gøre det godt i en bog, der skal illustrere Aarhus i det årti, så skal du læse med her.
For i dag fra klokken 13.00 til 17.00 står Aarhus Stadsarkiv nemlig klar på niveau 5 på Rampen i Dokk1 til at indsamle billeder til delen af bogserien 'Aarhus i årtier', som skal indeholde aarhusianernes billeder fra årtiet, den kollektive boform voksede frem i stor stil, sporvognene stoppede med at køre i Aarhus, og byen fik en gågade.
Det skriver Aarhus Stadsarkiv selv på sin Facebookside.
Den 3. november udkommer anden del af bogserien 'Aarhus i årtier', som er et samarbejde mellem Aarhus Stadsarkiv, Den Gamle By og Turbine Forlaget. I den kommende bog er Aarhus i 1960’erne, som man kan gå på opdagelse i gennem hundredvis af fotografier.
jwh.