Genoplev hippietiden med Bo Jacobsen
”Vi prøvede at gentænke det hele og skabe en ny verdensorden baseret på kærlighed.” Sådan fortæller musikeren Bo Jacobsen om det hippie oprør, han selv var en markant del af i slut-60’erne. Hippietiden var et fredeligt oprør, som gjorde op med borgerlighedens firkantede huse, trygheden og de herskende normer.
Det kom tydeligst til udtryk i musikken, hvor man lod sig inspirere af Østens mystik og den vilde rock med store navne som Bob Dylan, Jimi Hendrix og The Doors.
Nu tager Bo Jacobsen sin akustiske guitar med til Ørum Bibliotek på Norddjurs. Her holder han et foredrag om hippie tiden med billeder og musik, som han selv spiller i live-samspil med Nicolai Huse Jacobsen på el guitar. Der vil også være udpluk af hippietidens musik på lp og cd. Ud over foredraget, billederne og musikken serveres der hippie-gryde og stener-snegle, så tilhørerne kommer i den helt rette stemning.