Fortsæt til indhold

Rengøringspersonalet på AUH har fået nok

Lørdag samles rengøringsansatte på Banegårdspladsen

Samfund
Arkiv

”Grænsen for, hvor hurtigt vi kan løbe, er simpelthen nået. Med regionernes såkaldte produktivitetskrav på to procent om året bliver vi hele tiden tvunget til at effektivisere. Men nu kan vi ikke skære længere ind til benet – for så skærer vi altså benet over.”
Sådan siger Torben Klint, organisator hos Ren Respekt, der repræsenterer flere end 500 rengøringsassistenter på landsplan, i en pressemeddelelse.
Ifølge Ren Respekt løber rengøringspersonalet på AUH i Skejby hurtigere og hurtigere. I en hverdag, hvor rengøring og hygiejne spiller en afgørende rolle for patienternes sikkerhed.
LÆS OGSÅ: Rottefund på AUH: Ekskrementer lå i personalerummet
Grænsen for, hvor meget man kan spare og effektivisere på vitale områder, er nu nået, lyder det fra Ren Respekt, som derfor aktionsdag lørdag den 30. september på Banegårdspladsen i Aarhus.
Her vil man markere utilfredsheden med blandt andet produktivitetskravet foran Banegården i Aarhus mellem klokken 10 og 12, hvor der også indsamles underskrifter.
”Vi vil bede aarhusianerne om at skrive under og støtte op om vores kamp for patienternes sikkerhed og sundhed. Vi vil sige ja tak til rene hospitaler, men nej tak til besparelser,” siger Torben Klint.
Aktionsdagen skal sende budskabet til regionsrådspolitikerne i Region Midtjylland om, at de ikke må glemme et vigtigt og meget presset område i sundhedssystemet.
dp