Fremmede rører ved Stinas datter: »Det er grænseoverskridende«

Stina Lykkemark så kun et kort øjeblik væk fra barnevognen, mens hun skulle betale for sine varer ved en kasse i Randers.

Men det tog ikke mere end det, inden en fremmed var gået forbi og pludseligt havde stukket hånden ned i vognen til Stina Lykkemarks ni måneder gamle datter, Emma.

Og denne fredag blev det for meget.

»For mig personligt virker det grænseoverskridende. Folk ved jo ikke noget som helst om mit barn. Det er vildt fremmede mennesker, der rører ved et vildt fremmede barn,« fortæller hun.

Ikke længe inden var det tre-fire gange til en fodboldkamp, at nogen pludseligt og uopfordret rørte ved hendes datter, fredag skete det to gange og lørdag er det endnu en gang sket.

»Jeg synes hele tiden, folk skal røre ved hende. Hvis jeg står med siden til eller er i gang med noget andet, så går folk bare forbi og stikker hånden ned i hendes barnevogn,« fortæller Stina Lykkemark, og uddyber:

»Min datter har lige været syg med 40 i feber, så i går gik vi ud for at få noget luft. Inden for 20 minutter er der to forskellige fremmede mennesker, der rører ved hende. De ser mig ikke i øjnene, inden de gør det, de gør det bare.«

»Ikke okay«

Stina Lykkemark var særligt træt af det, fordi datteren lige har været syg, og hun ikke ville have, hun blev smittet på ny. Men hun kom også til at tænke på, at datteren kunne have andre diagnoser, der ville gøre det ubehageligt for hende, at fremmede rørte hende.

»De kender ikke mit barn. Lige nu har hun for eksempel en periode, hvor hun ikke kan lide, at andre rører hende. Så jeg synes ikke, det er okay, at jeg ender med et dybt ulykkeligt barn. Jeg synes, man lige skal spørge, før man bare går over og stikker hånden ned til fremmede børn.«

Stina Lykkemark har i forvejen en søn på 16 år. Hun husker det ikke, som om det var et problem dengang. Derfor kom det bag på hende – og så alligevel ikke.

»Jeg blev først dybt chokeret. Jeg troede ikke, det var noget man gjorde, og det lægger mig meget fjernt. Men på den anden side var det det samme, da jeg var gravid. Der kom der også fremmede hen og rørte ved min mave. Ville de selv synes, det var okay, hvis jeg rørte ved deres mave? Det, tror jeg ikke. Det er respekten for andre mennesker, jeg mangler,« siger hun.

Det fik hende til sidst til at dele sin oplevelse på Facebook.

»Et Randers fænomen? Jeg undrer mig simpelthen over noget. Jeg oplever konstant, når jeg er i midtby, center, stadion eller lignende, at fremmede mennesker stikker hænderne ind i min barnevogn og rører ved min datter,« indleder hun opslaget i Randers-gruppen.

Ikke kun i Randers

Og spørgsmålet om det udelukkende er et Randers-fænomen ser ud til at blive manet til jorden.

Opslaget har fået over 300 kommentarer, inden Stina Lykkemark lukkede for kommentarfeltet. Mange deler hendes oplevelse.

Der er også dem, der mener, hun er for nærtagende.

»Nogle kalder mig en yngre speltmor. Men jeg er snart 40 år, og jeg er ikke sippet eller lignende. Jeg synes bare, vi skal passe lidt på hinanden og tænke, der er en grænse for, hvad man gør. Jeg laver ikke opslaget for at være en sur sippe, men fordi jeg gerne vil have, folk tænker sig om en ekstra gang.«

Men folk gør det jo formentlig i en god hensigt, fordi de synes, hun er sød?

»Det er ikke, fordi jeg tror, der er nogen, der vil gøre noget upassende, eller fordi man ikke må snakke med min datter. Jeg ser ikke spøgelser. Jeg ved godt, de gør det, fordi hun er megasød,« siger hun og uddyber:

»Jeg vil bare gerne spørges, eller at de lige ser mig i øjnene først, så jeg har en mulighed for at sige nej. Det er vigtigt, vi husker hinanden grænser, og husker på, vi ikke kender noget til det barns historie.«

Kunne du ikke bare sige fra, når du opdager det?

»Det går jeg også, når jeg ser det. Men ofte når jeg ikke at reagere, fordi de gør det, når de går forbi hende. For at stoppe det, skulle jeg være synsk, for jeg ved ikke, de pludselig vil stikke hånden ned til hende, og jeg kan heller ikke være i alarmberedskab hele tiden. Og så har jeg egentlig heller ikke lyst til at skulle rende rundt og stoppe folk og skælde ud,« siger Stina Lykkemark.

Hun håber, at folk vil tænke mere over, at det kan være grænseoverskridende både for børn og forældre, når fremmede rører ved én.